xiv Indledning . Allevegtte at have undgaaet Feil , allevegne truffet dtt retteste og beste , er da fioget jeg ligcsaa lidet paastaaer , fom en anden , der havd< betraadt samme Dane , vllde neppe kündet rose sig deraf . Altid stal det vcrre mig kiart at nnderviseö ved indsigtssulde Mandö velgrundcde Erindringer , der vilde falle mig i Sland kil at rette og forbedre ad - stilligt , ssulde jeg engang faae Tid og teilighed dertil . Til meget andet , hvorved her maatte favnes Fuldstandighed , tan man fiffert regne de poetisse Ords Sainmenligning med fremmedc Sprog ; den givne Zorregnelse paa SkaldeneS Ord og Talebrng , fom ei findeS i eller lader sig forklare af Edda ; det her er sagt om SkaldesprogetS figmlige og tropiste Ordbrng m . m . : ligesaa hvad Nordisse DigteS Sammenligning med gamle Tydffe og Angelsarijke , med Graste og Latinsse angaaer , vil jeg troe at el og andet , ia meget sommaastee Häver nndflyetmin imdstab og Agtsomhed , kan endnn bedre sigeS og narmere bestcmmcS af dem , fom besidde grundige Indsigler i hver Deel for sig . Saa künde man og holde det for en Mangel , at her intet tales om de i Fabelen foregivne Jlnledninger til adjkillige Tings hoS Skalde - ne forckommende mythlste Benavnelfer : Dog Häver ei Forfeelfe nogen Skyld deri ; thi jeg troede fligt Horde ei til rette Sted , frygtede ogfaa for det vilde lede til for megen Vidtloftighed , hvorved Afhandlingen künde bleven en trediedeel storre : ci Heller vor det fornodent eller til Nytte ar anfore disse fabelsse Fortcrllinger , fom »»an beenden kan läse sig til i Hr . Kannnerherre SuhlNs Nordiffc Gudelare , saavelsom i Fabel - Laren eller Edda selo . Stilen