3i8 VII. LEGENDA i. De Sancto Erico Rege et Martyre *). Hær viliom wi medh gudz nadhom sighia medh faam ordhom afF tliöm hælgha gudz marti- re Sancto Erico, som fordom war Konungher i Swerike, badhe aff æt ok ædle. Han war swa fast aff Konunga slækt, som aff androm Swerikis höfdingiom. Sidhan rikit var vtan forman a ), ok han var kiær allom lanzsins höfdingiom ok allom almoganom : tha valdo the han til Konungh medh allom almoghans godhwilia, ok sattis hedherlica a Konungx stool vidh Vpsala. Sidhan han kom til valdha, hedhradhe han mykyt gudh, oc threm lundom b) skipadhe han sit lifwerne, ey swa mykyt aff thet valde, som han var tha til komin, vtan aff enne mykle vmhuxanj ok fulkompnadhe væl sit lifwerne, til han ændade thet medh hederli- co martirio. Han fölgdhe thera godha Konungha œpte döme, som i gamblo laghomen va- ro c ), först til the helgho Kirkio ok gudz dyrk ökilse, sidhan til almoghans styrls ok rætzl , visa manna styrkilse, oc at ytersto satte han sik allan a moth tronna owinum. Sidhan ski pade han i Opsala Kirkio, som gamble Konungha hans foreldra d) hafdo byriat ok en del vpbyght, gudz thiænisto mæn. Sidan foor han vra alt sith rike, ok sökte sit folk, ok foor fram aat rættom Konunghslekom vægh. Han dömde rætta doma, vtan allan vinskap aella pæningha vild, ok ey orætta doma for ræddogha sella hath sculd. Han gik fram aat thöm vægh, som ledher til himerikes. Hau sætte osata mæn e), han frelsadhe fatöka mæn aff sinom iwir mannom/), ok slörkte rætuisa mæn i gudz thiænist, ok wranga mæn vilde han ey thola i sino lande, utan giordhe hwariom sin ræt. Han var almoghanom swa kiær badhe for thetta, ok swa for andra goda gerninga, at aldir almoghin vilde hanom wt gifwa thridhia de lin aff allom brut pæningom, som æpte lanz laghum lagho til Konungx fatabwr. Tha sighs han thöm hafwa swarat, som hanom thet budbu: Jak liafwir öfrikt aff mino eghno goze, ok hafwin J idhart, for thy at the æpte idher koma, the thorfuo thet væl vidher, ok thet var rætuismanz ordh, ok siældhan finz nu hans like, som sik lætir nöghia at sino eghno ok ey girnas g) sinna vndirdana goz. Sannelika for thy at tliæt ær rætuist, at thæn annan skal styra oc döma, han seal förra döma sik siælfuan, ok göra siælinna vndir dana ok styra sin hugh til gudz, som scrif- uas: Jac pinar min likarna ok lifwer jak i gudz thiænist. For thæn sculd var thæn hælghe Konunghin starkir i vaku, idheliken a bönum, tholugher i ginuærdo h) ok milder i almoso ok thwingade sit köt medh hwasso harklædhe, ok i thy samu harklædhe war han som i rætwi- sonne brynio, vm thæn thima han var dræpin , ok thet ær æn i dagh gömpt i Vpsala Kirkio, væt i hans hælgha blodhe. Vm fasto sella vm andra helgha thima kom hari ey i Drotningin- na sæng, vtan tha naturlikin luste krafdhe kötit, tha hafdhe han eet kar fult medh kalt vatn badhe vm vintir ok somar, som han slækte naturlikan losta medh. Sidhan, som wi först sagdhom, at Kirkian var bygdh ok rikit væl skipat a mot vantronne ok sins folks owinum, tha samkadhe han saman hær ok thok medh sik aff Upsala Kirkio Sanctum Henricuni biscop ok for til Finlanz ok stridde, ok drap alla thöm som ey vildo taka vidh rætuiso ok rætte troo, for thy at han hafdhe opta thöm gudz troo ok frid budit, oc the waro swa for hardhe, at the vildo engalund vndi ganga, vtan medh hardhe hand. Sidhan han hafdhe si- gher wonnit, ok han var a sinom bönom, ok badh til gudh medh gratande tarom, for thy han hafdhe milt hiærta, tha spurdhe en hans swen, hwi han græt, mædhan han hafdhe gudz owini sighrat oc wunnit, som han matte hællir glædhias aff. Han swaradhe swa: Sannelika jak glædz ok lofwar gudh for gifnan sigher, ok sörgher mykyt, at swa manga siæla sculdo forfaras i dagh, som hældir matto hafwa komit til himerikis, vm the hafdho takit vidh cri- stindom *) Titulum hunc in rubro Codex noster habet. a ) ”Regno vacante”. Vita S. Eri ci. N:o V. b) Trem lundom, ”tribus ordinibus”. Samma lunda, eodem ordine, pariter. c) ”Veteris Testamenti reges.” «0 ”Suis progenitoribus.” e) ”Pacem inter discordes faciens.” J) ’ Oppressos a poLentioribus ( öfvermän ) liberans.” g) Girnas, cupide ambire.” h) ’’In afflictorum calamitate compatiens.”