S. CANVTVS REX 
59 
est fiß. E. 42 1 ). Originalen er altsaa braendt 1728; men i Afskriften, 
der indeholder forskellige Ting, som vi senere vil komme til at 
omtale, findes blandt andet et Par Blade med Fortaellinger om 
St. Knuds Mirakler, ved hvis Slutning der staar denne Underskrift: 
Arnfastus Monachus hcec composuit. Begyndelsen viser dog klart, 
at det ikke efr Arnfasts eget Skrift heit igennem, men det hidrorer 
fra en Excerptor, som har udplukket enkelte Stykker af Arnfasts 
Digt og paa nogle Steder ladet sine Excerpter beholde den op- 
rindelige Versform, medens han paa andre Steder har forkortet 
Arnfasts Fortaellinger og delvis gengivet dem i Prosa. Disse 
Stykker, som ikke har megen Vserdi, er, efter at Haandskriftet var 
fremdraget og afskrevet af mig, blevne oversatte af H. Olrik i 
hans »Danske Helgeners Levned«, S. 339—47. Olrik har ogsaa af 
Indicierne i Skriftet sogt at udfinde, paa hvilken Tid denne 
Arnfast, som ellers er ubekendt, maa antages at have levet og 
forfattet sit Digt; og han er mest tilbojelig til at tro, at det maa 
vaere c. 1450. Jeg har dog en anden Mening. Det kommer isaer 
an paa Stykket VI i Excerpterne, hvor det omtales, at der nuper 
havde vaeret en svaer Ildebrand i Odense, som foruden en Maengde 
andre Bygninger ogsaa delvis odelagde St. Albani Kirke, men 
standsedes, da den var naaet til det sanctuarium, hvori St. Knuds 
Helgenlevninger stod i det kostbare Skrin fra Translationen. Jeg 
er nu (ligesom A. D. Jorgensen i Aarb. f. Nord. Oldk. 1887 p. 141) 
ganske overbevist om, at Helgenskrinet maa vaere blevet overflyttet 
til den nye St. Knuds Kirke i Slutningen af det 13. Aarh., og da 
det paa Digterens Tid under Ildebranden endnu har staaet i 
St. Albani Kirke, kan der altsaa naeppe taenkes paa nogen anden 
Ildebrand end den i 1247 under Krigen mellem Erik Plovpenning 
og Abel. Til samme Tid synes ogsaa Fortaellingen i Stykke III 
mig naermest at pege hen: Erindringen om Biskop Simon, som 
dode 1186, og hans hele Faerd vilde naeppe efter naesten 300 Aars 
Forlob have vaeret saa levende, som den efter Udtrykkene her 
synes at have vaeret paa Forfatterens Tid. Jeg antager derfor, at 
Arnfast har levet omtrent ved Midten af det 13. Aarh. — Om 
Stykkernes metriske Form er der ingen Anledning til at tale ud- 
forligere; overalt Ander vi Versene byggede efter Accenten og 
holdte i trochaisk Rhythmus. 2 
2 ) Dette Originalhaandskrift er altsaa det samme som det, hvorefter Laeg A i 
cod. Arnamagn. 1049, 4to er afskrevet, se ovfr. S. 6. Det maa vaere Haand 
skriftet Veriloquium Veius, hvorom sc S. Birket Smith: Om Kjebenhavns 
Universitetsbibliothek fer 1728, Kbhvn. 1882, S. 150 Anm. 1.