Full text: Vitae Sanctorvm Danorvm

56 
VITAE SANCTORVM DANORVM 
Charakter, udelukkende er byggede paa Ailnoth; de er tilmed ikke 
de samme i alle Breviarier, og de lader sig ikke paa nogen som 
helst fornuftig Maade indflette i Carmen primarium, hvorfor jeg 
ogsaa her i min Udgave har udsondret alle disse senere Partier 
for sig og fojet dem som Addenda til Hoveddigtet. Nsermere Op- 
lysninger om alt dette i Enkelthederne har jeg meddelt i den 
kritiske Kommentar til Stykkerne. Ogsaa Hymni har jeg ment at 
maatte udsondre for sig. 
Hvad den metriske Form angaar i Historia S. Ramiti, er det at 
sige, at de forskellige Partier er skrevne i forskellige Versemaal. 
I Hoveddigtet (V. 1—81) har vi vaesentlig 3 Versemaal. a) Stykkerne 
V. 1—4, 13—20, 35—40, 54—73, 78—80 maa betragtes som skrevne 
i akatalektiske iambiske Tetrametre, byggede efter Accenten, uden 
Hensyn til Kvantiteten; Elision gaelder ikke; i Halvversenes 2 forste 
Fodder (d. v. s. i Versbegyndelsen og straks efter Csesuren) kan 
Rhythmen ^ ^ erstattes med _i_ ~ — _i_ eller _i_ — men ellers 
sker sligt yderst sjaeldent. Det sidste iambiske Stykke ender 
(i V. 81) med et versus Adonius. 2) Stykkerne V. 5—7, 21—25, 
26—29, 46—48 er katalektiske trochaiske Tetrametre; Versene 30 
og 49, som danner Afslutning paa trochaiske Stykker, synes, hvis 
Overleveringen er rigtig, at have Prosaform. Ogsaa de trochaiske 
Vers er byggede efter Accenten (og uden Elision). 3) Stykkerne 
V. 8—12, 31—34, 41—44, 50—53, 74—76 er Hexametre, hvortil der 
i V. 45 og 77 slutter sig to Pentametre; disse Vers er byggede strengt 
kvantitetisk, med enkelte i Middelalderen hsevdvundne Friheder. 
Med Undtagelse af V. 41. 42. (51) og 45 er Versene leoninske. 
Enderim anvendes i det hele i alle Versarterne i rigeligt Maal paa 
forskellig Maade, som jeg ikke behover at paavise i det enkelte; 
Allitteration findes ogsaa hist og her (V. 20. 21. 22. 29. 50). — 
I de Stykker, jeg har meddelt i Addenda (og i enkelte Noter), har 
vi atter de samme Slags Versemaal, men dette behover jeg nseppe 
her at gennemgaa i Enkelthederne. — Af de 4 Hymni er Nr. 1. 
2. 4 skrevne i akatalektiske iambiske Tetrametre. Derimod synes 
Versene i Nr. 3 at maatte opfattes som katalektiske daktyliske 
Tetrametre, byggede efter Accenten; men i Versbegyndelsen linder 
vi i V. 6 . 7. 9. 16 (istedenfor den daktyliske Rhythmus — — ~) 
Rhythmen — — ~ ~ eller - - - -, og i V. 7. 9 Under vi den anden, 
i V. 8 den tredje Daktylus erstattede med eller . 
Foruden disse Sange har vi endnu i vore Missalia tre Sequentice, 
som er anvendte ved Kirketjenesten paa Helgenfesten, formodentlig, 
som det regelmaessigt var Tilfaeldet med den Slags Sange, ved 
Hojmessen d. 10. Juli. Den forste af disse Sequentice kendes kun
	        
Waiting...

Note to user

Dear user,

In response to current developments in the web technology used by the Goobi viewer, the software no longer supports your browser.

Please use one of the following browsers to display this page correctly.

Thank you.