VITAE SANCTORVM DANORVM 
8 
i Capsa Cypriani, maatte enten den Afskriver, der har skrevet B, 
eller Arne, som har skrevet A, have afskrevet meget skodeslost, ja 
naesten uaerligt; og det vaerste er, at Beskyldningen herfor saa 
maatte rettes mod Arne, ikke mod den anden Afskriver. Thi der 
kan ikke vaere nogen Tvivl om, at Teksten i B er bedre og renere 
end den i A; foruden andre, mindre betydende Ting, som jeg ikke 
skal opholde mig ved, fremgaar det navnlig af Stedet i Beg. af 
Lectio III., hvor den rigtige, fra Archetypus til B forplantede Laese- 
maade: ut corda infidelium fluentis celestibus irrigaret ved en 
grov Forvanskning, som man umuligt kan tiltro Arne, i A er bleven 
forandret til det meningslose: ut corda infidelium in fide fluc 
tuantia celestibus irrigaret. Ved Udgivelsen har jeg da ogsaa, 
under Iagttagelse af dette Forhold, foretrukket at folge B i det 
hele fremfor A, selv paa Steder, hvor det i og for sig kunde vaere 
lige saa godt at skrive det, der staar i A; det viser sig ogsaa hist 
og her, at B.s Tekst staar lidt naermere ved den Legendetekst, 
som man i Stykke II maa fastslaa paa Grundlag af Breviarierne. — 
I begge Afskrifter, men mest i A, er den gamle Orthografi aaben- 
bart moderniseret af Afskriverne; jeg har i Udgaven sogt at fore 
den tilbage til den Form, som den efter al Sandsynlighed har 
haft i Archetypen. 
Legenden, som den foreligger i dette Stykke, er delt i 6 Lectiones ; 
i A er disse betegnede med I. II. III. IIII. V. Sexta, i B derimod 
paa den Maade, jeg har skrevet i Udgaven, blot med Undtagelse 
af Lectio. I. Fordelingen af Teksten paa de 6 Laesestykker er ens 
i A og B undtagen paa et enkelt Sted, ved Overgangen mellem 
II. og III., hvor B utvivlsomt har den rette Inddeling. Denne 
Deling i Laesestykker viser hen til, at Archetypen maa vaere ud- 
draget af et Breviarium eller en lignende kirkelig Bog, som har 
indeholdt det hele Ritual for Fejrelsen af S. Theodgarus’s Trans 
latio, saaledes at Laesestykkerne paa saedvanlig Vis maa have vaeret 
indskudte mellem andre (poetiske eller prosaiske) liturgiske Stykker; 
men disse har den, der har forfaerdiget Archetypen, med Vilje ude- 
ladt. Der kan vaere en vis Sandsynlighed for, at dette Breviarium 
har vaeret benyttet i selve Vestervig Klosters Kirke; der har man 
nemlig utvivlsomt fejret Helgenens Dyrkelse mest omstaendeligt, og 
derfor har Legenden i det her benyttede Breviarium haft den 
fuldstaendige Form. 
II. De sancto Theodgaro confessore. Dette Stykke 
indeholder Legenden i den Form og i det Omfang, den har haft