Full text: Vitae Sanctorvm Danorvm

4 
VITAE SANCTORVM DANORVM 
intet Spor af, at han har vaeret dyrket i Norge eller Sverige, end 
mindre da andre Steder. 
Det var kun meget faa Beretninger om denne Helgen, der 
kendtes paa den Tid, da Langebek begyndte at udgive Scriptores 
Rerum Danicarum. I det Register over tabte eller for ham endnu 
ukendte Kildeskrifter, som han har indfojet efter Fortalen til 
Tom. I af SRD, naevner han ogsaa et Skrift De S. Theodgaro in 
Thuringia nato; og i hele det störe Samlervserk findes der egentlig 
kun to historiske Bemaerkninger om S. Theodgarus, nemlig i SRD. 
Tom. I p. 338, i de saakaldte Annales Bartholiniani, hvor der staar: 
>1067. S. Theotgari reliquiae elevantur«, og ibd. p. 175, i 
de af Langebek sammenarbejdede Annales Petri Olai, hvor der lseses: 
>MC. XVII translatus est sanctus thugarus westerwick 
iutie 1 ). Til denne sidste Notits er der saa fojet nogle ganske 
körte legendariske Beretninger om S. Theodgarus, som Langebek 
har fundet i Petri Olai Collectanea fol. 33 v . De stammer fra et 
Haandskrift, som maa have vaeret beslaegtet med dem, hvorefter 
jeg nedenfor har udgivet Stykke I. Foruden disse Beretninger 
havde endvidere Cypraeus i sit Vserk Annales episcoporum Slesui- 
censium (Colon. 1634, p. 360 sqq.) udgivet de Stykker af Legenden 
om Helgenen, der findes i Breviarium Sleswicense. Men det her 
anforte var alt, hvad man tidligere kendte eller i det mindste 
havde faaet fremdraget 2 ). *) 
*) Den ferste af de her anfarte Beretninger kan vaire rigtig; den Stemmer i 
ethvert Faid med Legenden om S. Theodgarus, som siger, at han virkede 
paa Sven Estridsons Tid og dade for ham; men der maa vel da tsenkes paa 
den ossiuni elevatio, som egenmaegtigt foretoges af Theodgarus’s Eiterfolger, 
Sognepraesten Ulfrik i Vestervig, og som efter Legenden omsider blev godkendt 
af Biskop Alfrik og Kong Sven. Hvad Legenden fortaeller om en af Ulfrik for- 
anstaltet Budsendelse til Paven og om Theodgarus’s derved foranledigede 
Kanonisation, er utvivlsomt en Fabel. Den anden Beretning, som findes i 
Petri Olai Collectanea fol. 69 r og gentages ibd. fol. 33 v i Fortsaettelse af det 
straks nedenfor naevnte Legendestykke, kan muligvis ogsaa vaere rigtig; den 
maa vel forstaas saaledes, at Theodgarus’s Helgenlevninger paa den Tid, efter 
at Vestervig Kloster var opfert, er hieven overflyttede til Klosterkirken, og at 
samtidig hans Kanonisation som Confessor er hieven udvirket og hans Helgen- 
dag (Dagen for hans translatio ) er hieven fastsat; det var d. 30. Oktober. Om 
hans Kanonisation har vi rigtignok ingen paalidelige Beretninger; men at den 
maa have fundet Sted, viser den Omstaendighed, at utvivlsomt alle Bispekirker 
i Danmark har anerkendt og dyrket ham som Helgen. 
2 ) Pontoppidan og Suhm maa dog have kendt Legenden i den fyldigere Form, 
hvori den findes i Stykke I; se Pontopp. Ann. Eccl. Daniese I. p. 194 (hvor 
Fortaellingen angives hentet Ex Breviariis) og Suhms Hist, af Danm. IV. S. 377 f.
	        
Waiting...

Note to user

Dear user,

In response to current developments in the web technology used by the Goobi viewer, the software no longer supports your browser.

Please use one of the following browsers to display this page correctly.

Thank you.