Jndled»ing . 
% • . 
cm de fleste Narurens Gaver , ihvor ypperlige de end ere , ffien - keö Mennesset ligesom raae og udannede , og det i ovrigt overladeö til Flid og Forstand at dyrke og forbedre dem , til deöstorre Nytte og Behag ; saaledes Häver det sig og med det Anlag i Sielen , at künde digte , hvilket vel alle Folkesiagter , endogsaa de vildeste , synes at have rilfalleö med hverandre , mrn som de paa lige saa forstiellig Maade , som med forstiellig Heid , udmkle og dyrke i Forhold til dcreö Flid , og meer eller mindrc forad ! clc Smag . 
Ingen gior vore Fcrdre , de nordiste Folk , det stridigt , at de ogsaa have taget dereü rigelige Andeel i en poerist AandS Gave , men hvor lnkkelig de have brugt og anvendt den , dcrom stille sig de Lar« deö Meeninger vidt fra hverandre , da Misforstand og Mangel paa Kundstab let künde give Anledning dertil . Der synes vel passende til detre Arbeides Oiemed , at »eg her som til en Indledning og For - beredelse berorer noget videre denne Sag , og med det samme giver Mine Lasere et SlagS Hovedbegreb om Nordens gamle Digtekonst , ved Hielp af noglr sande og rigtige Bemarkninger , som sorsaavidr maatte satte dem i Stand til at ranke besinnt og domme ret derom . Fra disse Betragtninger angaaende Poesien i ? llmindelighed , thi dens egentlige Bygning handlet om i Skriftet selv , kommer jeg til at giore Rede for mit Arbeide , - og hvad Meere kan rare bt erindre ved samme tcilighed . . . . . . >' ^ . 
a Det