æF 
3. Act, 7. Scene, 
Henryk. 
Derre! der Fommer en Stork! ben hviler pag 
Ballenen; god Dag, Peter! — Vil Du tage 
Brev med til Grethe! bare et Par Ord: Vefter 
bro Nummer 17, ind af Vinduet ved Vavflen ! 
— Dan niffer, Herre! han kfnæbbrer! — Farvel 
Peter! hilg Grethe! VH Herre, der gager Flyves 
roften, 
Elimar og Denrik Pige ub) eg kommer med Bal, 
onen, naar jeg hører Signal! 
Elimar, Bvilfen underlig Stad ! Alt er faa 
Tille i Gaderne, bet er fom oa det var de Dvs 
»eg By! 
Nidfen (idet han Ayver i Balonen.) Farsel! 
3od Lyffe! 
Elimar. Taf, min lille Luftffipper! — ja, 
jeg har jv Signalpiben! crit bemity nag, min 
Den, hvorfor faa alvorlig? Synes Du iffe om 
det her? 
Denrik (med et trit Blik ten bele Scene igien- 
rem) Derre, for mig blomfire ingen Rofer meer! 
Elimar. Vær dog intet Barn! bet gjælber 
io iffe Livet, Dit Hele er en Prøve. 
Henrik. Ja, men jeg er Prøvekluden! — 
De fan fagtené, Derre, men jeg — UH! jeg er 
allerede faa ladt med Electricitet, faa at Hoftes 
Faalerne løbe øver; fee, hvor det gager mig ud af 
Jingrene. Mitfh! Nitjh! bet cv et beelt Bats 
eri! — 
Elimar, Tie bog file, vg gane hen og 
Ang paa Portffolfen der, at vi kunne fage at 
vide, Hvor vi ere. 
Denrik, Gaaleded gaaer Fortvivlelfens 
Dffer. 
Sjerterknægt (træter ham imøde.) — Om 
Forladelje, Fremmede! ved hvilfen Troldums 
Magt ere I fomne her til og hvad forlange I 
af vå ? 
Senrif. I taler bank! Serre, han taler 
'jøbenbasnft Danjt! 
Djerterinægt. F vort Land tales alle 
rovæiffe Eprog, og det er en Lov, at Songe og 
BoLF hver Maaned tale et forfkjeligts i denne 
Maaned tales der Danfk. 
Denrif. Det var forbandet heldigt! — 
Skjendt vi tale vgfaa alle Sprog lige gødt. 
Elimar. $eiftærede! vil De være faa god 
if fige mig, hvor vi egentlig ere. 
Djerterfnægt. Du befinder Dig pan Ær» 
sarbedend Ø, i Sanbhedend Mige, Landet for de 
ene Gader! Din Fod betræder vor Hovedftada 
Toro! 
Elimar, Glad Dig, Henrik! vi ere ved 
vore Dnjferd Maal! 
Denrif. Gid vi vare langt fra det! 
Djerterkfnægt. — Her er vor Veherflere 
Slyt, jeg er fun hand ringe Tjener, 
Denrik. Han er fun en Tjener øg han dut- 
er. Saa bet er de rene Sæder! 
Elimar, Vil Du melde mig hos Beherfke« 
en. eg er fommen vidt igennem Luften over. 
Dav vg Bjerge, 
Henrik. Tet er Prindfen fra DOvprigtigbe-. 
dend Land, og jeg er hans tro Reifemaufkalk, 
Bi fomme i en ny Slags Luftmafline, tjoleret 
titflysende Locomotiv, ogfag faldet Luft-Damp- 
Truejtib, 
Elimar, Jeg kommer til Ederé Lanb før 
tt hente mig en Brud, fjænke hende min Kjær 
igbed og min utrolige Rigvom. 
SHiererFfnægt, Dine Denligter ere rede« 
Elimar, 
Det bliver foldt heroppe 
Di mag tage Kavver vag! 
Denrilk. 
Jeg feer fom Sulfertoppe 
To Bjerge t det Blag! 
Begge to. 
Der ligger en By med Taarne, 
Dem aldrig fer jeg fane, 
De ftande faa heivelbgarne 
Tom noget Taarn fan flage. 
CFolenen førivinter i Søen). 
Fjerde Act. 
Sandhedens Land. 
NB, %le te ber øptræbende Indoaanere ere 
neget ceremonielle, uendelige med Complimenter, 
nen a'magite, og af et belligt Udfeende 0.1.9, 
Byens Torv, 
Vørfte Ccene. 
) Baagrunben ligser Elottet ; der og i alle Hul: 
feer man Vintuedgarkinerne nete, Elutberne 
luffede og Jernftænger for. Fjerterknægt med en 
Rer Killert, lommer fra Slottet z en kart, lige. 
leteå med Kiffer:, femmer fra den mobjarte Site, 
te betragte en Øienkand i Luften og løbe imod 
hinanden. 
Begge To. Om Forladelfe! (fee tgien ovat, 
fauieres bele Scenen). 
Den Lærde, Den daler, 
Djerterfnægt. Den daler, men langfomt. 
Den Lærde. Dg Te antager, at det er — 
Djerterfnægt. Ten flyvende Hollænder! 
Ten Lærde. Nei, Fuglen Rvk! bet er nos 
get Virfeligt dette; den flyvende Hollænber er iv 
noget Aandevæfen, 
Hierterknægt. Vg det er bet ogfag! 
»danderned Eiendom" ftager der i Skroget. Jeg 
far læfe bet, jeg har en god Kiffert; der er Hjers 
verfonges! 
Den Lærde. Te dale pan Sonfetorvet. 
(løber ut.) 
Sjerterfnægt, De dale paa Sanbbedend 
Plade: jen bliver, (tratcer fa titkaav. 
Anden Scene. 
Rallonen daler med Glimar, Henrik oa 
Misfen, 
Risfen, Vær faa god og faa i Lan,