2 
Opføriel, er dem et Bevis derpaa. Min Uforjige 
tighed har fat Dem i en ubehagelig Etilling, men 
fun for af De fan lære at fjende bam, fom be fos 
retræffer for mig. 
Met. Den norfte Ratienalfang: ”Gvor herligt er mit Fødeland I 
Den, form vil ikke døe med dem, 
kan er ci værd med denn at leve 
Jeg føler Hjertet faligt bæve. 
eg er hob Dem og i mit Hjem. 
Ei Tiden lukte Eltovs Flammen; 
Os Eljæbnen otter bar bragt fanunen , 
Lg trofaft er jeg til min Grav, 
Dem, Hjenuet og det ftolte Hav! :.: 
Tr eljfer mig! Det har De fagt mig. 
Fru Scønning 
3] 
Gud! ter fomme Nogen! 
MÆSuerd. 
Muaafiee for at give os ver Fribed! 
Fru Schenningq (uvitaati. 
Ml[rede! 
Æ5ners. 
Jeg forlanger iffe at Døre mere!