75
bedre Foredengsmande, og et. Fjønnere Sprog mid:
Ipffedes ganffe. — DHiftorier paa Vers og biftorifke Mos
maner vare Prodrukter af dilfe Beftræbelfer.
midlertid vorte det hiftoriffe Stof betydeligt,
ifær derved , at det fkedfe meer og meer blev SF at
forhandle Alting friftlig. — Hertil kom Korstogene,
fom atter udvidede Hiftorikernes Synskreds; thi tee
fænger tilfreds med at kjende fit Fædreneland og Mas
borigerne, Blev man ogfaa begjerlig efter Kundffab
om de fjernere Øfterlande. Dog havde Korstogene
ogfaa den adelige Indfiydelfe paa Hiftorien, at rib:
detlige Eventyr ikke ffelden fra den Tid af forenede fig
med Munke Mirakler for ganffe at omffabe den til
en Moman.
Det andet fore Fremftød paa den europæifke
GCultur, den Lyft, Araberne indgøde de fydlige kande
til enfelte Bidenffaber, gavnede endnu mindre -Hilto:
tiefrivningen : fnarere fFabdede det ved den Netning,
den misførjiagede Ariftoteles gav de philofophifle
Difcipliners Over Grublerier forfømtes be practifle
Videnffaber. Hvad befomrede de opblæffe Skolaflis
bere ; fom nu angave Tonen og beundredes over hele
Europa, fig om Hiforien 2 Diffe aprioriffe Helte lods
enbog faant om bens apofterioriffe Lys« Der Fulde
andre Lærere til at ophjelpe Hifforien 5 og til al Lykke