62 
fan er fig tydelig Bevidfå det Maal, hvortil han gjens 
nem dDiffe  Frveie maa tomme. S den uforholdsmess 
fig vopende Stat feer han. Spiren til dens Unders 
gang , og i den deraf Aydende Yppighed og Ufæbdes 
lighed Fremfpndelfen dertil, Endnu vil jeg blot ans 
mærte, af den Ejendelige Forkjel imellem hans Uns 
nafer og Historiarum' libros er et nyt GBevtis- for, 
paa den ene Side, at den annaliftiffe Forn ikke er 
den pragmatiffe Hifforie gunftig, og paa den anden 
Side, at dette raae og uordnede Legeme dog ev i 
Gtanb til af defjeles af en pragmåtiff: Aand. Saas 
febe8 dømmer. ogfaa den gamle Hjemmelsmand Vods 
fius: ”Taciti prog er meer dlomftkende og ordris 
gere i de hifforifke Bøger; ordkrrappere og kørrere i 
Annalerne, — Thi i Hifforien forfølger han Tildras 
gelfen 'i fin Orden uden at afbryde den ved andre 
Ting. 3 Aunalerne læmper han Stilen øfter Aas 
sene og Goafulerne. Dsfaa er det Gvunden, bvors 
for han i DHifforien behandler Aarfagerne. netagtigere 5 
$ Unnalerne fremfætter dem Éortere:” iligermagde , 
fvorfor hans Sprog i Hifforien er ovdrigere, i Ans 
nalerne Énappere.  SYmidlectid er det paa begge Stes 
Der fondiat og veltalende ” 4). 
h 
Vossius de histor, lat. cap. 30,