Full text: Hvori bestaaer Misbrugen af den saakaldte pragmatiske Historie som adskillige saavel ældre som nyere Historieskrivere have tilladt sig

35 
hvert Land, hver Scenes og faa digterifE fader han 
overalt Guderne ftyre alle Tildeagelfers Udfald. Fra 
denne Side blev ogfaa hans Hiftorie betragtet af den 
hele græffe Oldtid. Grækerne anfage ethvert hiftorifft 
Værk for et poetift Produkt, og havde i Almindetighed 
intet Begreb om ctitilE Sandhed. Efter deres Von beroes 
ve en Hiffories VBærdie paa det Nationale og Underfulde 
i Jndboldet og paa Sprogets Skjonhed, hvilket Dionpys 
fii og Éucians critiffe Skrifter notfom bevife. Denne 
Mening blev viffelig ikke lidet beftprket ved Herodots 
Diftorie, da den vifte fig fom en Efterligning af Dvs 
mer$ Digte,” Hertil fom endnu, at Herodot felw 
indfandt fig I Olympia fom Nhapfodernes Medbeiler ; 
affang , efter Lucians udtrykkelige Ord, fin Diitosjes 
og fortenlede de Nærværende i en faa høj Grad, at 
hang Bøger, fom juft ere ni i. Tallet. betegnedes 
hver med. en Mufes Navn, - Vilde man endog tvile 
om, at denne Benævnelfe, hvorved man endog til: 
fjendegav det poetifke Indtryk, denne Hiftorie frems 
bragte, faa tiblig er bleven den tifagt: faa bliver der 
dog ved Fudledningen til Thucpdids Hiffori fat udens 
for af Tvivl, at man dengang ikke ventede andet end 
Sørlnftelfe af et Hifforifft Værk, 
Efterat denne Hiffericns Fader havde opdraget 
fin Datter til den Alder, af bun var fluppen ub af 
Barndommen, var deg et ffort Skridt for hende at
	        
Waiting...

Note to user

Dear user,

In response to current developments in the web technology used by the Goobi viewer, the software no longer supports your browser.

Please use one of the following browsers to display this page correctly.

Thank you.