for den pragmatiffe Diftorie,  Statsmanden fordeek 
en fuldftændig Fremftillelfe af alle deltagende Perfo 
ners Politi, Intriyuer og Motiver ; Krigeren en nøis 
agtig Beffrivelfe af Slagene, Dærers Stilling og Tak: 
tit; Theologen et af Verdens Gang beviift Refultat til 
Forfynets Netfærdiggjørelfe; Pædagogen et befkueligt 
Malerie af vife og fore Mænd til Monfter og Efter: 
ftræbelfe for Ungdommen : fort, enhver onffer Hiffoe 
tien lærerig for fig, og jo fførre Udbytte ban deri 
finder, deffo meer pragmatifk anfeer han fin Forfatter 
for at være." Hvoraf følger, af den, fom En af dille 
anfeer for fadre pragmatiff , fan af en Anden agtes 
ringere og af en Tredie. manfkee reent frakjendes dette 
Mavn. — Hvorledes dømmer man då imellem diffe k 
Man fan ikfe andet end indeømme dem alle lige Net 
til af overfætte fit Lærerigt. bed Pragmatifft. Uden 
Tvivl er altfaa den Sætning, fom ligger til Grund 
for deres forfkjelige Fordringer, urigtig: de feile, idet 
be ånfee Difforiens tilfældige Førdele for dens høiefte 
Endemaal. Nav Diftorielriveren tkfe friviligen ind 
Frænfer fin Syhære, fom den giver , der bearbeidet 
den med færffilt Henfrn tlf Statémanden, Krigeren, 
Piteratøren 0. f. d,:— faa er han fom Goadan fun 
forpligtet til at give fit Værk en teenmenneffelig Nnte- 
teffe, d. e. fremftille den moralffe Verdens Phænome: 
næ efter Forftandong Love til. Betragtning. Dette