Full text: Hvori bestaaer Misbrugen af den saakaldte pragmatiske Historie som adskillige saavel ældre som nyere Historieskrivere have tilladt sig

15 
brugt dem annaliffiffe Form til deres aanbrige Compss 
fitioner 3 er det ikke da Kart, at man, i at modfætte 
diffe to Foredragsmaader hinanden , har beganet den 
Feil at fammenligne heterogene, nemlig — om jeg 
faa maa fige — Gielg: og Legems: Egenffaber, Vil 
man endelig have et Mavn til det Modfatte af prags 
matif Hiftorie i ubdftratt Getydning ,- da maatte det 
pel blive Sagn: eller Krønifeffriv ning. Det 
førfte vilde være paffende, faalænge den hiftoriffe Ynds 
famling endnu er i fin Barndom, og altfaa ffeer uden 
Valg og beftemt Øiemed; det fidfte fan beffaae med 
den bøiefte Critif og en god Hifforiographs Værdighed, 
Nær bruges dette Navn heldigt om Feonaldrendes Ops 
tegnelfer af deres egen Tids Begivenheder. Thi af 
bet Ovenfinaende indfeer man Latterligheden af at ville 
rive det løbende Lars eller Decenniums pragma tt: 
ffe Hiftorie. Med velberaad. Hu har derfor f. Er, 
Bredo begyndt at famle det nittende Aarhundrede 
Krønife. 
Lytkedes det og nu enb faaledes at finde be to Hvo: 
vedflags af hiftorifÉ Foredrag: faa følger dog ingen: 
lunde deraf, at de jo ofte og paa mange Mander løbe 
ind i hinanden, fan at deraf fremkomme adfFilige Mel 
[emarter 5 ligefom og hvert Sfags naturligvis har uen: 
delig mange Grader fra Ufulbkommenhedens til Fulds 
fommenbedens Vberfte, — Hvilken uhyre Affand fra
	        
Waiting...

Note to user

Dear user,

In response to current developments in the web technology used by the Goobi viewer, the software no longer supports your browser.

Please use one of the following browsers to display this page correctly.

Thank you.