149
” +
dem, der have Frevet Theodiceer, eller paa nogenfoms
belft Maade have pnataget fig af dære Forfpnets Talse
mænd. eg figer derfor ikfe, at deres Fodfpor fFal
afffrætfe den plilofophilfe Tænker fra ethvert Forfog i
diffe faa tiloffende Underføgelfer, end fige, at jeg
fFulbe betegne denne ædle Driftighed fom formaftelig :
jeg ønffer blot, af han i Jorveien maa føle, - Hvor
flibrig denne Bane er, for ikfe fiden at gjøre noget
Skridt derpan uden med yderfte Varfombhed. Thi her
udfordres meer end noget andet Sted den højefte Grad
of menneffelig Starpfindighed for ikke af feile, " Ens
hver gribe i fin egen Barm og fpørge da: Hvor gjerne
vil iffe den Jndbildt -vife gane i Rette med Viibdom:s
men? Hvor letj paadigter ikke den kortfynede Støvets
Gøn den Uendelige fine indFrænkede Planer? Hvor
villig møaler han ikke det Guddornmelige efter det Mens
neffelige, det DHimmetlfée efter det Focdiffe, det Evige
efter det Timelige?
Den pragmatiffe Hiftorie Fal, figer Philofophen,
være en lærerig Ubdfigt over Menneffehedens Øpbras
gelfe, en Pædagogik i højere Betydning, og det alt:
ftvrende Forfyns Retfærdiggjørelfe. Det føste og i
practiff Denfeende vigtigfte Eporgsmaal, mfom her
paatrænger fig, er, om alle de, fom have fyffetfat fig,
med denne Gjenftanb, have befunbet den at være det;
og om Alles Underføgelfer have ført til eet og det fams