122
” deres Koldfindighed giøre læferen fige
”gvldig for Frihed og Slaverie,” Et
Otd i vette Tid for mangen raifonnerende Pragmatiker,
der veise alt faa fænge pro og contra, af fæferen for
futter Upartiffhed faner intet Mefultats men bliver
efter Lkæsningen uviffere og tvivlraadigere, end han var
for.
Dog fan denne Tilabelfe faa let misbruges og
faa vanfelig iagttages inden de tilbørlige Grændfer,
at mangeKunftdommere have troet at burde aldeles nægte
Diftorieffriveren Ret til at lade fin egen Land fremfåine
nej Og til den Ende beraabt fig paa kucians ffjønne Pig.
nelfe til at betegne den højefte Frihed for af Individyus
afitet. — Han fordrer nemlig, at Diftorieffriverens
Gempyt ffal fom Speilet tilbagefafte et tro Billede af de
deri afmalede Tildragelfer og Gharacterer, uden af
have meer Andeel deri, end Epeilet har i det af de
veflecterede Åysfiraaker fammenfatte Billede, Men det
forekommer mig beftandig , fom denne Fordring er afs
deles uanvendelig paa den menneffelige Aand, fordi
den overfliger fammes Natur og Kræfter. y gjør
den det; hvad hjelper det da at give Love, hvis
Etrænghed man fun fan undffylde med Marats Ord:
on n'en rahattra que trop, men albrig tetfærdiggiøre?
Thi at denne Lov er uopfyldelig, lærer faavet de ftørfte
Siftoriemaleres Erempel, fom allerede Getraytningen