92
Navn tilfællede, - So højere altfan ben pragmatiff
Siftoriefkriver ftiger, defto lettere bliver det for ham
fom Mennefke at fvimle, og, hvad deraf ikke fjelben
fipder, af glide eller endog nedfipete: jo videre hans
Gynskredé er, jo flere Gjenftande han paa engang
fFal omfatte, befto lettere fan han forbigage nogens
eller om ban endog overffuer dem alle, hvor vanffeligt
er bet enbda ikke i en foadan Mangfoldighed at give
hver entelt tilbørligt Lys og Sfygge?
Uf diffe flore og. dog tetfærdige Fordringers
Forfømmetfe eller Dverdrivetfe udfpringe fom af en over.
fledig Kilde alle Pragmatismens Mangler og Mis:
Brig. Men dd det ikke fan være nof at betragte diffe
F Hlmindelighed, vil jeg gaae fykkeviis tir Værks,
og førft (i dette Hovedfinkke) underføge de Misbrug,
enhver pragmatiff $Lifforie er udfat for og derpaa (i
næfte Hovedftykke) dem, fom de ket funne begave,
der behandle DHifforien efter en vis apriorifF Jdee f.
Er. med Henfyn til Menneffededens Udvikling i en
given Periode.
1) Den førfte Fordring, fom alle ere enige om at
gjøre til den pragmatiffe Dijtoriekriver, er: at
fremftite Begivenhederne fom en
fammenhængende Kjede; at vife dr
tes indbyrdes Forbindelfee hvorfedes
ben ene finder af den anden, hvor: