n 
Wendel. 
Jeg fjender hele Stykket igjen! 
Jesperjen. 
Ja, ja! Kar, hen! 
MWendel (omfavner ham). 
$vad, troer Du jeg er et Gejpenft! er) Lys 
levende Har Du mig! Har din Kone iffe jagt Dig, 
jeg er her. 
Jesperjen. 
JBendel! Gud forbarme fig, Du lever! 
Wendel. 
Cg bejøger Dig ftrag! læjer ftrax dit nye Stykke! 
Din Kone vilde have, jeg fulde fjende det! — Io, 
jeg fjender det godt! Det er jo mit gamle Drama, 
Det jeg ffrev i de Dage! af min Kjærlighed til din 
Søjter er gaaet op deri! Det er ikfe faa doaarligt 
"nDDO. 
Sesperjen. 
Tys! tal dog iffe faa! — Wendel, Gud velfigre 
Tig! Du lever! er fommet tilbage igjen! det over 
raffer mig! Det glæder mig! jeg vil tale ærligt med 
Dig! Tu elffede min Søjter, min falig Fader var 
Dig imvd, jeg var din Ven! Du var ulykkelig! 
Wendel. 
Dg nedifrev hele min Kjærlighed i et Stykke: 
Den nve Momep. 
Jesperjen. 
Du gav mig det! Ingen fik det at fee! Det 
pced Gud, jeq holdt mit Løfte! Det lage i min Bult!