)”
Ehvrijtine.
Tet havde jeg ikke drømt om imorges, da jeg
tod op! Wendel fever, han er her igjen — og vort
Huus er det førfte han befoger. Det fagde han i
det mindjte. Enfemanden fommer til den gamle
Jomfru. Hvor Tiden løber. Før Nojen veed det,
den en gammel Hyben!« figer Bveten, Det
ringer.
gaaer hen og aabner Døren.)
Syvende Scene.
Chriftine. VParticeulier Mindal.
Ehrijtine.
Sr. Particulier! — Gud, hvor det er en deilig
Bejt! — De ftraaler ogjaa affe Tider.
Mindal.
Man pynter om det Gode man har, og Hjertet
er mit enefte Gode. Digteren er vel Hjemme? Pg
— ja man fan iffe fige Digterinden, her er det
enejte Tilfælde, hvor Konen ikfe har Gavn af fin
Mands Titel.
Ehrijtine.
Min Broder er ude, men ventes hvert Øiedlik;
| Salen her tætved træffer De Baron Bane og en
lille rofoit, om De behager.
Mindal.
rofoften loffer, Baroner ffræmmer; han er et
gæl! — Han taler æjthetifk! — og det fik jeg not
af igaar. Jeg fpiite hog Conferentsraad Lampe.