af en Cfomager! Folket jnakfer! Folfet har Sympa
thier. Det komm” ”"Fammen fre Yournalerne. Seg
beed nok, naadine fine Deres Pan ffriver i dem,
men han er en "24 Man! —. Gid han engang
bilde opponere ffrive de Andrz fønder og fammen!
men Det er iffe Umagen værd! — Man ffal ikke
ærgre fig! — Min Herre! — Naadige Frue! —
charmante røfen! — Det glæder mig, at jeg har
Havt den Lyffe at Hilje paa Dem! — -
gru Jesperjen,.
Men Hr. Baron! De maa ikke gage! Frofoit-
børdet finger dætfet Etinfen venter paa det førite
nit! — Vi maa i Dem her lidt fænger! —
ernnen,
Dersg Vo ” faa udjøgt! avec un
gout! tro fu ””ten paa talienerne!
KL Bender” Zor maa x. hen! - — Det er jmaat!
enfin! —- fmaat, fom Landet, fom vi! — men det er
Upera! jynge de iffe, faa jpille de! og fpille de ikke,
jaa er der Liv, det er Menneffer! De har gjort
Epofe! — I at hylde Frofoften hylder jeg den naa-
bige Frue!
(gaaer ind i Epilebærellet.)
ru Jesperjen tit ender).
Dg Te vil iffe gjøre Celifab? —
Wendel.
"Derjom Te forlader os, vil jeg heller nyde det
Tigter-Arbeide, fom ffoffer min Ven jaa megen Ære! —
Gru Jesperfen.
Væreljet er iffe ftort, men hyggeligt.
(fører ham ind i Hr. Vesperfens Cabinet.)