som og 
ieg havde 
il. for at 
| du sige 
Ide stikke 
ianter og 
alligevel 
vi racede 
rektoren. 
men det 
Det gik 
mn Kugle 
: for at 
Juleferierne. 
61 
derfor vilde hun nu dreje af, og jeg kunde styre min 
Kurs, hvorhen jeg selv lystede. Jeg løb straks for at 
klare Tingen; men hun havde allerede lettet, tillige med 
hele hendes Eskadre, Jeg har ikke set hende siden.% 
»Hvorfor skrev du ikke til hende? søgte hende op?% 
spurgte hin. 
»da hvor?% sagde Sømanden. ,Jeg vidste ikke 
engang Navnet paa hendes Hjemstavn. — Det var forbi, 
og derved var intet videre at gåre.% 
Her opstod en kort Tavshed, efter hvilken Konrek- 
toren først tog ved: 
»Det er sandt, den Omstændighed, du berørte, der 
gjorde hende Hovedet kruset —% 
»Rigtig! det gik saaledes til. En Aften, som 
eg — 
Her paakom mig uheldigvis en Nysen, som ganske 
afbrød Samtalen. Konrektoren sagde ,Prosit!%, og 
Broderen mumlede til ham: en anden Gang.% 
g havde 
vet, saa 
var min 
[X. 
v kunde 
er til at 
i om jeg 
"ste paa 
p træffe 
hende 
t 
istian! 
ide du 
— det 
troede 
in%, og 
Slutning. 
»ingen ved — naar Solen staar op — 
hvordan den vil gaa ned," er