113
Høstferierne.
denne for mig ganske nye Gren af Gymnastikken, til
megen Morskab for alle Tilskuerne. Kun tvende af dem
lykkedes det at udføre det sidste vældige Spring. —
Da de alle havde absolveret dette Kursus, foreslog
Mamsellen os andre Mandfolk at forsøge vor Dygtighed.
Nogle undslog sig, og de, som prøvede herpaa, naaede
kun den fjerde og femte Skure; dog besad jeg den Mu-
skelkraft, at jeg ogsaa udførte det sjette Hop. Mamsellen
lo og spottede os.
»Har hun ikke selv Lyst, ogsaa at forsøge sig ?+
spurgte en dristig Bondeknøs.
»do vel!% svarte hun rask; men lad mig faa to
Spring til!
Karlen kastede et mistroisk Blik til hende og afstak
endnu eet Rum paa 4 og eet paa 4'/2 Alen,
»Musik!" raabte hun og kastede et Blik til Lire-
manden. Denne gjorde store Ojne, satte Instrumentet
paa en tom Øltønde og lod det frembringe sine snur-
rende, snærrende Toner. Han kom ikke til Enden af
første Repetise, inden den galliske Amazone færdigen
havde fuldført »Nispringet". —
Med en Slags Forbavselse, der slet intet havde i
sig af Bifald, betragtede jeg dette ukvindelige Kunststykke.
Men da mit Blik faldt paa Lirendrejeren, der sad lige
over for mig paa den tomme Tønde, viste sig i hans
Ansigt endog Mishag og Modbydelighed. Han lettede saa
paa den ene Skulder, saa paa den anden, idet han lod
sine Ojne løbe over den modstaaende Halvkres af Til-
skuerne. Hans Miner og Fagter udtrykte temmelig tyde-
ligt den Formodning: at det ikke hang rigtigt sammen
med denne kvindelige Voltigeur, og at hun — efter
Almuetalemaaden — kunde noget mere end hen-
des Fadervor,é som Bønderne sige om de Præster,
der forstaa at mane og vise igen. Ret som for at til-
kendegive sin Mistanke og fremsynge sine mørke Tanker,
gav han os uanmodet efterstaaende Spøgelsedigtning:
vidto
udtry
Frani
s82 (|
5 ML