51
med Vinden,
sormed uds
ban hertil
berver bele
bet , det er
e lede alle
ore Byfter,
Skibet uns
Id for Vine
Jorftanden 5
Slave, til
nger. Dg
tand 5 men
vad er
re Sandfes
) ben onde
w end eft,
, 9 Mens
ig et Lys,
"g Dig en
Da beor
3 de Fles
Ting: en
$ielp af
:8 han er
rne frjule
Inder fig.
SX Kattens tykkefte Mørke, naar baade Maahe og Stjerner
ste borte, da er Gompasfet den Søfarendes ufejlbarlige Vejs
feder — en Vejfeder, paa hvem hverken Bind eller Vrjr,
hverfen Storm efter Bølger have mindfte Fndflydelfe. Mivt
pan Pavet, midt i Mulmet, under Stormens Vrede; mellem
Bølgernes Mafen, beholder Magnetnaalen fin deftemte Stilling,
og vifer med uforftyrrelig Sikkerhed mod den ufynlige Pol,
Baaledes , 0 Ghriftne t eje ogfaa vi i den himmele Lære, i
vor drifteltge Tro et aandeligt Compas, en ufejlbar Vejvis
jer over Livets farlige Hav. Skjuler fig de jordiffe Glæders
Bol — og bet gjør den ofte — bag Sorgens Skyer: da
ftraalcr ftedfe denne himmelffe i ufordunklet Glands. Er der
eller$ Merke trindt omfring 08, der er dog et Lys i vor Sjæl,
fom aldrig formerfes, Naar Modgangsftorme brufe, naar
Lfgrundens Magter true at opfluge 08 — Meligionen er vor
Stjerm, vort Skjold, vort uigjennembrydelige Værn. mGlipper
vor egen Biisbom, fordunkles vor egen Forftands Lys: da Fin:
ger det himmelffe, forjager Tvivlens Skygger, og opklarer
Uvisbedens frygtelige Nat,
Men der er endnu en højt mærkelig Beffaffenhed ved
bin menneffelige Opfindelfes GCompasfets Virkninger ere AG
benbare , uimodfigelige s men Yarfagerne til disje ere Ejulte
for vore Øjne, ufattelige for vor Forftand, ufporlige for vore
fforpefte Underføgelfer. At Magnetnaalen alletider, allevegne
vender fig mod Norden — det fee vis men hvorfor — de
vide vi ikke, Denne Egenfah hos Raalen Fjende vis men
Karfagen hertil, den hemmelige Kraft, fom her virker — den