Pvor mangfoldige ere ike disfe? men derhos ofte fvor ufor.
Flarlige 2 ftundem fomvirfende, fundom Prydjende hverandre,
flundom modvirkende — hævende hverandre, hvis de ikke for»
bindes med Kløgt, ledes med Forftandighed, og fiyres med
Bindighed, Disfe Touges Beftemmelfe er: at beife Geilene,
give den bedke Stiling for Vindene, og atter at firnge: eller
Redlade dem, Saaledes fremmer Menneffets Villie Tanker
til Pandlinger, forbinder og abdffiller, forandrer og retter,
fremftynder og undertrykker dem. Men hvor byppigen fører
det ikke, at disfe Pandlinger forftvrres, ligefom Geilene føre
dertives af Stormene! Dg til Slutning ftandfe, ophøre de
alle, figerviis fom Øeilene fonte, naar Skibet er fommet i Havn,
Men ogfaa i denne Lighed, mine Elffelige! er der No»
get, form, hvorvet belærende, dog tillige nedbøier vor idelig ops
ftræbende Øtolthed : dette tilføneladende Vildrede af Touge,
Meeb og Linier tegjeres af enhver udlært Gsemand med Lets
bed og Gifferhed. Men hvo er det Mennefke, øm han endog
froer fig udlært i Livets Glole, fom faaletes formaner at lede
alle fine Dandlinger til et viift og værdigt Maal, ved forftans
digen at fyre, og famvirtende af forbinde Bevæggrunvdene til
bisfe ? Aeg: leg frugter, Kan har ikke det fulde Hervedømme
over dem; ja, jeg frugter, at han ej engang rigtig Fjender dem 3
jeg frugter — nej! meer endnu: jeg vecd det, jeg veed, hvor
ofte vi, med al vor Klogffab, med Tilgivt af al vor Grfas
ting — hvor ofte vi dog bringe vore' egne Planer, vore Hands
linger, vort hele Eelp i Vildrede, Denne Funftige Maftine
fan jeg lære, pag bet Røjefte at fjende, pan det fiffrefte at
are; men mit fot Selv —om jeg end lærte berpaa i bune
brede Aa
$ielp —
vetg Sk:
Der
vigtigfte
indføres
fom det
GTib har
Ja! der
ren og K
gode Var:
der funne
og ødelær
Kaar
iffun ganf:
vi og? på
en bøiftne
anftie en
ffelig, for
hertil erb:
neffe, om
tan gace i
ter og i:
ninger at
ver dog
deres Fra
for vor e;
denne Kur