59 
sende Yad: 
dimmelferg 
— bvæfter 
amme Dtz 
lige Liv — 
rggen med 
Luft, og 
cemtryullede 
Yntjatighed 
aff — det 
længe? 
den tos 
tig Plæbte 
1, traadte 
ve af ligz 
oner fade 
Jag deres 
: ubeffris 
ring fæ: 
>” min 
den hits 
den dag= 
Fulde vel 
fvarede 
:d i den 
2 Your: 
Dg faa forlode vi da Konerne, kog min Svigerfader med, 
og Nedlode 08 paa det antydede Sted, hvor Dle, førfynet med 
en friffé Skraae, tog til Drde fom følger. 
søm — ja vel! det var ved Pfterriisgeren vi flap, Naa 
da: han gjorde en fnar og velbehelden Meife. Dg jeg fom 
bjem til gamle Aleth-—fom ban altid faldte hende Ole Offen s 
men bur var alligevel iffe faa gammels for ,,Søe=Aleth” fom 
han ogfaa foldte Skuden, hun løb af Gtabeten det famme 
ar fom ,,Land=Klethy' Mod Confirmation, og mo! ,,— Lad 
un Aleth være, min Mand! afbrød Captainen, ,,08 fortæl 
og noget om Giri! — ,, Mel 1 tog gamle Søemand after 
vd —,Seer des Siri var et ket Stykke Løb; der var godt 
Kommer i hende, og Sindelaget var endda uoF faadan, Mu 
fom bet fig faaledes: vi gif og fage paa hverandre ern Dag 
og en anden Dag, og jeg kunde godt lide hende, og hun kunde 
ogfaa lide mig, Fan jeg troes men vi taug ftille, Nu gik jeg 
ben Vinter til Klofferen der i Bandefjord, og læfte til tyr» 
mandseramen — fom jeg ellers iffe ff — Dg en Dag, fom 
jeg fommer hjem fra Slofferen, faa fidder gamle Afeth ved 
fin Ten — hun fpandt ikke, men hun græd. Saa fVer jeg 
til hende: ,,Moer ! hvorfor græder Du 24 fæ jeg. Saa fler 
hun: AletH er forgaget4 fer hun, ,,08 Dle Difen feer jeg 
iffe mer i denne Verden. Fg faa ak hun i af tude igjen s 
og Bandet løb ogfaa ud af mine Spygatter, Men faa fler 
jeg: ,, Roer! hvoraf veed du Det ,,Jo Dle!”/ figer hun, 
,itg har hørt Varfel for ham inat, -= Max! faa gik der en 
lille Vid hen, og de græd begge to af og til, baade Moder og 
Datter. Men faa en Dag fer hun til mig — Siri. var