196 
Da Carl dig maatte ved fit Fald 
Udedelighed fjænte. 
AF ja! jeg gad mig fumlet der, 
Paa Dovre, fom ved Sarpen — 
Men feg maa blive hjemme, her 
3 Loungen røre harpen. 
Farvel min norffe Ven ! far hen 
Paa dine lette Vinger! 
Men har min Harpe der en Ven, 
Min Hilfen du ham bringer. 
R3., 
Der kommer Duen: den blyfomme Fugl, 
Dg føger i Skoven det tættefte Skjul; 
For trofafte Clffov i huvslige Mo, 
For Familieglæder i lønlige Vo, 
Kaar Bøgen i Maj flager fin Solffjærm vv, 
Du fidder derunder med Fjelne Brud: 
Jeg hører din ømme Kjerlighederøft, 
Dg mindes mit eget Hjertes Lyft, 
Der var en Tid, da jeg og fom Du 
Dar levet allene for Glædens Nu, 
Da mange Tanfer bevæged mit Gind, 
Men alle de andre til een fvandt ind; 
Da hver en anden ungdommelig Lyft 
Jndfmelted til een i mit elffende Vroft: 
Da fom 
En befta 
At alle 1 
Engang 
Jeg tæni 
Engang 
Ej af di 
Vilde tie 
Dg af! 
At Kjer 
Men elfi 
De Vint 
D! fur 
De Tun 
Thi nyd 
Alligevel 
Vær Fl: 
Den fildi 
aar Vi 
Du flytt 
En Falk 
Du reed 
Vel eft 
Kan via