Buris.
Det hende var, fom lærte
Mig fajte ftærke Runer,
Der bøiede din Billie!
Sirften.
Taus fad jeg i Steenftuen;
Bort jpæde Barn tog Die,
Jeg græd fan dybt og tungt;
Da fom der Bud fra Kongen,
Dan fommet var fra Leding,
Han og hang Dronning vented
Mig til en prægtig Feit.
Jeg fulde og jeg mantte,
Tilgiv Dig Gud, Sophie!
Saa fysjede jeg Barnet,
Og fvobte det i Viiu,
Jeg baded' det med Taarer!
D, det var fidite Gang!
Jeg faldte paa min Terne,
Gav hende alt mit Guld,
Bad hende være Barnet
En Moder i mit Sted
Lg lade det opvvre
$ Gud og Ehviftendom —!
De løfted mig paa Heften
Uq — jeg til Slottet red,
pver Moder bedit fan vide,
Hvad jeq i Hjertet led.
Buris.
Du, liden Lirften, gav mig
Din Villie vg din Tro; —
vangt mere ftærf end Runer
Min Eljfov er til Dig.
Vi veije bort fra Danmark,
Der venter o8 fun Ondt,
Vi gaae tif Erling State