3 har vel modt og Fendt af disje Stakler? 
Eilfkfomw, 
og man gaaer igjen, 
O ja! man moder — 
ftcetern ! 
Ewald. 
Man møder, gaaer igjen! 
Hvor underligt, omtrent de famme Ord, 
Jeg tænfte funde rives oven over —- 
— Ja, det er ganife fom et Eventyr, 
Det fpiller ovre pan de jydife Heder — 
Oq ogfaa her i Eancn. 
Eiljkomw. 
Er det Vers! 
Ewald, 
Den bittre Profa! fer er død igaar 
3 Øujets GBrændeffuur en itaffelgé Kone 
Mf disje Taterfolf: jeg iad Hvå hende, 
De fidite Øiebliffe, og hun gav mig 
En fille ffreven Paffe, og hun fagde 
Tog muligt var det Toden& Phantaiie- 
Zom jertengarig Pige ntobdte hun 
Laa Heden nær ved Viborg en — —, en Jæger, 
Te modtes fiden oitere, hun gav Ham 
Sin Ungdom frijte Blomit — jan aff ban bort. 
Norivundet var han, uden Lrd og Brev. 
Et Aar derefter horte hun, at Han 
Var rig og ugift, leved' her i Sjælland, 
VYuit her —! 
Eiljfow. 
Hvad mener J! 
Ewald. 
Lun føgte ham, 
Men hun fik iffe Adgang! — og hun fagde 
Hans Born ved Kirfemuren, hvor hver Aften