Hvem fonuner der — min alferftørjte Uven! 
Dr. Søren ECiljkomw. 
Emald. 
eg vil tale med ham! 
3 jmifer vantro! Hvad formaaer en Ewald 
Men Gud, fom aftid fever, han formaner! 
Berner. 
Naar Y er ene, fommer jeg igjen! 
Ewald. 
Dvad ruller op! — Ja, disje mørke Øine, 
De forte Øienbryn! diske Træf fra Syden. 
Jeg har en Viished her! — Hvor det gjør godt 
At gfemme fig i Andres Eorg og Lytke, 
At drømme for dem, haabe for dem, det 
Er og et Liv, mit eget eier Åntet! 
qaaer.) 
Derremanden Søren Ciljkom kommer. 
Eiljfow, 
Eharmant er Veiret! naa hvorledes gager det? 
De Digtere, be har det altid godt! 
De leve fan i deres Phantafter. 
Ewald, 
D ja, naar de faae Lov dertil,  Forreften 
Fi Verden bryder ftort fig om de Folk, 
Eiljfow. 
Stig ikke det! Poeterne, de ftore, 
Jujt hæves nu; hver Dag er Klopjtv jo 
3 Bernjtorjs Duus, feld ved de jtørfte Feter; 
Dans Majejtæt, jeg er et Øienvidne, 
Deeft naabdigt taler til ham. Gude Ven, 
Y er min Slopitod. 
Ewald. 
Jeq er meget hædret,