2 
Anna. 
3 var fan bleg! 
Arengze, 
3 fan jaa let bevæges! 
Dog det er ogian godt, faa vil en Glæde 
gormaae det jamme, og den fommer ogjaa. 
Den ædle Moltke taler Eders Eng, 
Dve veed, maaftee at Bernjtorf eller Guldberg 
eq venter, haaber —! 
Anuna, 
D, hvor det var fmukt, 
Stald J fif en Titel, fom til WÆre, 
Arenge. 
En Mand, fom Ewald, hvad ffal Han med 
Pan hedder Digteren, det er det Stempel, 
Han fif af Gud. 
ci va. — J jmiler! hvurfor det? 
Ewald. 
Jeg imiler over, at J ærligt tyver 
Mig flogere. Tet er jeg ci! en Titel 
Er, fom en Klædning, den fan give tor 
Anjeeffe blandt Mængden. DØ, den Har 
Langt meer Betydning, end man ftrar betænfer; 
Den vijer, man erkjendes af fin Konge, 
Sin Samtid. Der har været Øieblifte, 
3 hvilfe jeg har onffet mig en jaadan. 
Arenze. 
yY Ewald! & en Fitel! 
Fiwald. 
Ja, jeg har 
Enagar udtalt mit Ønjfe om at faae den! 
Jvhanjen, Carjtens vide det aft længe; 
3 imiler ved min Svaghed, men Johanfeun, 
pan fjender!