n 
Hpacvy 
Raabte: fee disfe 
Kallede Grave!u 
Eiig, men hvad gav I 
Folfet igjen? 
Opbidfe Foltet, 
Omftyrte Loven, 
Fet fun Y vilde, 
TFet I forftod! 
Fudas, 
Vre jeg har fyndet, 
Jeg gjorde ilde, 
At jeg forraadte 
Ujtybdigt Blod! 
Medlidenhedens Engel. 
Fufinde Funger bar følt den brændende Livstorft i Orknen, 
Fod for Fod gaaer det frem, Sandet dybt er og bedt, 
Som en Jldslue flager hver Luftning Vandrerens Anfigt, 
Ly ban buller det i Kfædningens ftjærmende Flig, 
Etandjer med fin Kameel, en Lædffedrik findes der ikke, 
Ingen Grændje han feer, uden Himmel og Sand.