Uhadver 
ud 
Bebdftemoder med den runfne gule Hub, de følvhvide Haar 
og be ftore Fulforte Øine, lader fine magre Fingre løsne 
den unge Piges beilige Loffer, og fom en Flod, ber gjem: 
mer Mørket, falde de ned over de fine og dog faa fafte 
runde Sfuldre. Sarons Mofe er ikke faa fmuk, ken unge 
Hind paa Beterd Bjerge løber ikfe mere fnelt! Hendes Øineg 
Ejælblif er Velfignelfe, hendes Læbers Frifkhed er lifligere, 
end al den Duft, der ftrømmer fra den føfteligfte Salve 
Nu bælter bun fit Hoved op til den gamle Vedftemoderé 
Sfuldre og bvijter got Mat — men gjennem den aabne 
Luge i Loftet ftirre to onde Øine, be jtirre fom Efangené 
Øine fra Træet, bvor den klam og finidig hænger fnoet om 
Grenene og vil fpringe paa ket forgløfe Kid, der leger ' 
Græsgangen. En Fremmed bar fundet Vei øver Hufeneé 
flade Tage; — Barrabag, væbnet med Kniv og urvkfelig 
Villie, mætter fit ønte Øie” ved den friffe Skjønhed; vilde 
Eyjter ere. i hans Blod, hans Tanfe har Salomon ubfjunget: 
»Gid min venftre Arm ane under bit Hoved, min høre 
omfring bit Livs. — Der er ftille i den fattige Hvite 
Lampen flukfeg. —- Mo " Mee! Gør Angeftens Efrig! Hør 
Dødend Skrig! - 
Barraba! boorfor mvrdebe Du en gammel Ovinke!