H 
DE 
yEeru 
424 
fMMivnat. 
Ebor af Engle. 
Ved Taarnetd Lydbul, der hvor Nanken 
3 Maaneng Skin fin Skygge ffrev, 
Etager AHas — hør hans Hjertes Banken, 
Sin Kjortel ban fra Bryftet rev. — 
Et Aandend Blink gaaer gjennem Tanken 
Om bvad ban var og bvad han blev. 
Myasverud. 
En Verdens Aand er denne Ebriftendom, 
Men en Forbandelfe mod Jéraels Folk! 
Som en Koral:D er den voret frem 
Trods Havetå Magt, trods alle kærke Storme; 
Nu ftager den blomftrende med høie Palmer, - 
Med rige Blomfter i det varme Solftin. 
Vil Jehova den ryfte i dend Grundvold? 
Vil Jehova, den atter flyrte flat? 
Nei, nei! — Gregor, du ligger paa din Pragtfeng 
Med kojtelige tunge Silleforhæng, 
Og ftore Aander, mægtige ar rofte 
Et Kongerige, herfke i din Tanke; 
Din Verdens Sang er Hierarbietå Storhed.