5 
g 
Hhasverud 
gg 
For det at kunne græde 
Bed vore Kongers Grave. 
For Hedningfolfet vi træde, 
Vi fælge og felv fom Slave, 
For det at turde græde 
Veb vore Kungerg Grave. 
Og den gamle Hebræer fører fin Gjæft ind i Kam: 
meret, hvor rige Tapeter dække de raa Vlure, hvor Røgelfe: 
farret fvinge8; fFjult, fom engang de Chriftne, fynge nu ber 
Jøraelg Børn deres kovfang til Jehova. Og den Fremmede 
blander fin Stemme i bered hor, den lyder fom Stormené 
Gang; dybt og brændende beder hans Hjerte. Men fra den 
Pjulte Baggrund høres den unge Jødindes førgende Stemme: 
»&or Jerufalemå Tempel, fom faldt, for Vurene, fom 
bleve nedrevne, for vore Konger, form de foragtede, for 
Jgraelg fiprtede Herlighedu — »fidde vi her eenfomt og 
græde»! fvarer hente Ghoret, 
Førft feent paa Natten tier Sangen og Bøgerned 
kæsning. I Stuen udbredes Hynder paa øfterlandfE Viis, 
bet ufprede Brød bliver brudt, Lammet fpifes, dets Blot 
er fmurt paa Dørftolperne efter hellig Brug.