Ww 
Arasveru 
Gbriftnes By, Og Vilgrimmen fliger op paa Marmor 
føllen, ber ligger fnuft og omfiprtet; ban taler om de 
bellige Steder, og alle Ører og Bjerter lytte. 
Men midt imellem dem alle ftane to, hvis Anfigter 
vidne om Slægten fra Korfetd Land. — Ned over Kinberne 
paa ben YEltfte rulle funge Taarer, de falde I hans Efjæg; 
den Øngre er iffe faa Bled, ban flirrer omfring fig fom 
Tigeren flirrer, naar ben fpeider efter Vøytte, 
Mengbeben fynter i Knæ, be to flage opreifte fom 
Markens vilde Titfler, »æebræer!u Iyber bet rundt om, og 
med vrede Ord og Miner fløde be ud af be Gbrifines 
Kreds, Forhaanelje følger bem. 
Saft holder ben Wldre om ben Øngre Haand, de 
Rygte ind i de fnevrefte Gader, ind i den mørfefte Krog, ind 
i det fattigfte Huus, 
»Broder i Jérael, træ over min Tærfkel”, er ben 
Gamles Or. 
»Jerufalem de Ebriftnes By! gjentager den Vugre. 
og band Hænter fnptte flg mod Panten; ban farer op. 
fom vaft af en onb Drøm. — Men blød og bdeilig finger 
fra Kammeret tætved en Ovindes Sang, utallige Nætterå 
Jammer og kængjel bæve i den: 
Vi give vort Guld med Glæbe, 
Det fidfle Smykke, vi bave,