alt det, fom burde legge Grunden til he utal: 
lige Hrefføtter, ved hvilke hans hukon 
melfe er bleven udødelig. — 
Øertugen af Weftmanfand var faaledeg 
fit Foites ftore og fiffre Haab. Ingen faae 
ham uden befynderlig Hepagteife og Kterligs 
hed, hvorfore og de, fom havde den LFytke af 
dare nardærende hos ham i hans ledige Ti: 
mer, efterlode intet af alt det, fom kunde for: 
neve Printien,- og tillige forbedre hans na 
turlige flore Egenffaber uden at hytle for 
bam , eller have anden Henligt end Nigets 
og det Aimindeliges fande Myrte og Velfærd, 
ved Printjens Tiltrædelfe til Regteringen i 
& den. 
Hog denne ung? Herre fremffinnede og 
en ugemeen Venlighed og'Mildhed mod alle, 
Baade unge og gamle; « dog var der ingen af 
Hans Medaldrende fon Printfen ved alle Ley: 
lisheder bevifte fig faa venlig imod, og fom 
faa fuldkommen vandt hans Hjerte, fom den 
unge Ebba Brahe, i hvis Sæljfab han fandt 
færdeteg Behag. 
Denne Frokeng Fader, Greve Magnus 
Brahe, var elffet af Kongen formedelft fin 
ZroeFab, og Moderen, Grevinde Birgicthe 
Lejonhuvud, epede fin DOronningé Fortroes 
lighed fra hendes første Anfomit til Sverrig. 
Begge fane med Glæde fin Oatters Tilveyt, 
Dq 
i 
ft