i8 
Bedre» 
hun yt 
misfors 
utning, 
teftæt! 
g veed 
ler at 
fie af 
jeg hav 
une E 
Froke 
en aned 
2 froe. 
g (vare 
r lovet, 
nue he 
xre AI 
derom. 
2 DUG, 
al førge 
det bar 
ende die 
Taare: 
undlade, 
ajeftæt, 
iuftav , 
190 har 
3 Nar 
væ: 
bærelfe, at ville have mig til fin Ge 
madl, famt til den Ende formanet mig, 
aldrig at vende mit Fierte til nogen ar 
den I Verden, end til Hans Majeftat: 
Maatte jeg da en billigen anfees for den 
A(feruværdigfte under Solen, om jeg 
formedelft min Troelsshed fbigede en 
faa ftor onge i hans Fraværelfe, font 
bover fit Liv imod fine Tiender. — Ney! 
jeg agter t al AEvighed aldrig af vife en 
faa for Utroeffab imod en Konge og 
Elffer. Tillad derfor, alfernaadigtte 
Dronning, at en Vukzærdigq anholder 
om en nagdig Befrielfe fra en fan firaf. 
bærdig Sag. 06Gvreven var allerede borte 
Da Frøfenen Begyndte fit Svar; havde han 
hørt Frekenens Udladelfe , at hun var foriv: 
bet med Kongen, havde han fandelig aldrig 
gt fig i nogen WÆgtefFabs- Handel med 
ende. 
Øronningen anherte diffe Krokenend 
hedægelige Ord med megen Sindsé Merelfe; 
men da hun aldrig funde taale, at Ebba 
fFulde fomme paa Thronen og blide hendes 
”sevnlige , faa havde de altfaa aldeles ingen 
Virkning hos hende; men Bryllups-Anftals 
terne Bleve i ftørfte Haff tillavede, pad det 
Støkenen en Fulde faae Tid til at gide Kons 
gen nogen Underrerning derom, fom da us 
DE