nogen imod fin Vilfies thi det ftrider + 
110d den naturlige Lov og alle riftelige 
Sæder. Y Kraft deraf, haaber jeg, at 
Deres Majeftæt en mere nøder mig til 
at fage Grev Jacob til AFgte. Han er 
i affe Maader min Ligemand, og jeg vecd 
ep det ringefte, fom fFulde hindre em i 
at faae ef Fruentimmer af mine Vik 
faar. Og der er aldeles intet, fom for 
anlediger mig til at afflane hans Be 
giering, uden alfene det jeg nyeligen hav, 
de den Naade af filfiendegive, nemlig, 
at jeg en agter at gifte mig endnu paa 
nogle ar. Derfom han vilde behage 
at bie fo effer tre Mar endnu, faa mag: 
(Fee jeg en Fulde findes faa uvillig til af 
modtage hans gode Tilbud. idlertid 
faffer jeg ftorligen for den YSre Hr. 
Greve heri har behaget at bevife mig. 
Greven var meget vel forneper med 
verte Svar, og tænkte firar ved fig felv: 
Fulde Frofenen ey dare Kongens udvalgte 
Brud, faa har jeg dog Haab om at faae hen 
de om nogle Aar, efter hendes eget Sigende; 
og Fulde Frokenen blive tvungen til at fors 
[ove fig med mig imod fin Villie, og hun 
allerede nu er Kongens udkaarne Gemahl, 
foa funde det maaffee fomme mig alt for 
byret, Den Dronningen derimod blev overs 
maa 
me 
hed 
Ficr 
vg 
an 
dig 
fe 
til 
vr 
[F 
4 
der 
do 
bar: 
De « 
Na! 
han: 
flut: 
faae 
fer 
fore 
om 
Hu 
geli: 
føre 
Jac 
dig 
go