6
Da nu denne Beflutning dar til Ende,
ftod Printfen op og aflagde fin Takfiaelje for
den Tillid, fom Stænderne behagede at dife til
faa ung enPrinté, der efter Teftamentet ey burs
de beftige en faa hovanteelig Throne, forfiks
rende dem, at han ved alle Tilyælde ville fags
fedes opføre fig i den Kongelige Værdighed
imod fine Underfaatter, fom det en Printé,
der nedftammede fra den Glorværdiglte Kon:
ge Guftav den Ifte, var anffændigt for Gud
pg han for den ærbare Verden kunde forfvare,
Stænderne anhørte ey uden Tinds Merelfe
denne unge Printfe8 modne Tale, og ud
raabte ham famme Dag til Konge over
Sverria.
Med hvad Glæde Frokenen horte fin
byrebare Herres Ophovelte til den heyefte
Værdighed, fan enhver let foreftille fig. Hun
dentede med fforfte Utaalmodighed efter , af
hang Majeftæt fnart Fulde fomme til hende,
for ded den Leylighed at bevidne for ham den
Glæde, hvormed hun vilde gratulere fin heve
EljFer til et langt og Iyffaligt Negimente.
Gaafnart Stænderne efter SLiF og
Gabdvdane, havde aflagt fine Lykonfninger
til den Kongelige Thronbeftigelfe , forfomte
ey Hans Majcftæt at beføge fin fortroligfte
Frofen Ebba. inden hun beayndte at tale,
figer Hongen: Min udvaldufte Ven! Det
Pr
gen
bo
Fr
e
fort
tk
de I
lee
sen
De
.
Dic
Dve:
fadt
Kol
for«
Full
DYe'
Ra