38 
Y jammerlig Geftalt, med Hul, med Skrig, med Klage, 
Som tydeligfte Tegn paa Siclens Bitterbed, —  m 
Gtiont nødig, maatte de nv fidfte AfFeed tage — 
Fra Nigdom, Vellyft, Pragt, fra deres Opholds-Sted. 
Det Syn! — o! fæle Syn — o! hvilken orig Scene! 
S! fviffen Tøde her for Sielens Phantakie! 
Gee! tank og fFielv og lær! 0! du fom torde mene, 
Dragt, Honhed, Vellyft, Guld gior eene lykkelig. 
Peklagelige Stegt! er-dette eders Lukke! 
- , 
gt? 
4 
yt 
TV 
ye 
Så Gi 
Ni i 
Nviry fr 
Tndnge 
eg Fielvers o! er det et Maal for eders Flid? — 
AF flye, min Siel! den Sverin, den blinde LyÉfes Sfygge! 
tiende, foragtet, orm, ilbring lange før din Tid! — 
Det Sy min bange Siel og Sandfer heftig rørte, 
Veklemt og Angeftfuls i taus Henvykkelfe, 
Mev vade Dvne, fom bedrøvet Vidne førte 
Om Sitelens Vittethed, jeg ftod og ftivvede, 5 
Rovtumfet, tankefuld, jeg til min Ven mig vender, — 
Jing" 
tg for 
ME fjzo 
Étet 
ise 
Årh 
I. 
(Som