37 
"ig bi 
lg 
] 
" Ce 
[11 
9 Fer tatete 
tt Eleg hyle 
l 
S 
… UMM 
+ Veller 
34 2ldria bede op! 
vor Cvighedens Svelg er til Befæftning fot. 
Det fFumle Mørke, fom omringed' diffe Egne, 
Forøget ved en Damp, der fteg fra Grunden op, 
Yndjog mig Angeft, jeg afmægtig maatte blegne. 
Hid len hver Nov-Fugl med fit Nov, fin ufle Krop. 
Ymellem Glæde, Frygt, Forundring, Skræk og Klage, 
Gom verelviis betog min Siel, jeg mærkte dog, 
Den mindfte Part af dem mod Solens Opgang drage; 
Men til bint Dedens Bierg de flefte Venen tog. 
Dog intet udi min henenkte Siel opvakte 
"| 
sært 
sWerdt 
pote dl 
, lø | | 
ve eh ju 
, fa 
= NEDE 
% 
- 
j «ti kat 
(48 
5 at 9 
id N al 
1 t, 
Saa flor Forundring, fom at de den Herlighed, 
Der Fiulte Deres Skan, det Mveblik aflagde, 
Da Fuglene, for at angribe Dem, fle, ned. 
S famme Dvedlik jeq mærfte og, de tabte 
Den Hxslighed, hvorved de ligned? Dyrene s 
De vare nu ey meer de forrige vanfkabtes 
Men nøgne MennifFer, ynfværdige at fee, 
E2 
& fas