Gind ! indtil Fe mæt af LyFfe, mat af 
Glæde, mæt af Dage Fand overlevere fil et 
taænemmeligt Fæderneland Deres haabefulde 
Affom, fom Mynfire paa Dyd og Korfkand, 
værdige faadanne Foraldre. AF! at mine 
Bonner maatte høres, og file Ønffer trænge 
op for den flore KFonges Throne! faa Eulle 
ingen Sorg fomme nær Deres Boelig , faa 
pile Deres £iv vare længe og Deres 
AÆgtefkab Blive det Méfeligkte! 
Siobenhavn , den 
Ilte ultt 
1770. 
vall 
Få 
å, 3 
Sy 
3: af: fra » 
dk Ch, 
| 
dErbødiafk, 
af 
d 3 å 4” 
h fø br k. 
Ehr. Fr. Høyer.