ond, t big, nær, nærmere, nærmest oder
slem, jværre, værs Fælimm; — næst, nape,
gammel, ældre, ældst, aft;
Mangelhaft sind:
(ned, nieder), nedre, ne-⸗ (ag, hinten), bagerst;
derst ; (for, eh e), først ;
(over, iibev), øvre, øverst; (siden, nad ber), sidst;
(ud, hin aus), ydre, yderst; (mellem, åwifden), mel-
(ind, hinein), indre, in- lemst;
derst ; (ene, alfein), den eneste.
(for, vorn e), forrest;
Mehrere Beiwoͤrter konnen nicht comparirt werden,
insbesondere volksthümliche auf -sk, mebrfilbige auf
-isk und et, fammt den Mittehvirtern; 3, B, heel,
gan3; enkelt, einzeln; danst vånifd; forføre-
risk, verführerisch; fornöjet, vergnügt; godgjö-
rende, wob” ” sig; elsket, beliebt; drukken.
betrunken. Dennoch berömt, berömtere, béröm-
test, berå hm bekjendt, bekjendtere, bekjendtest,
befannt, u. . Der erhoͤhete Begriff kann aber bet
allen fir den Comparativ dut meer, fir den Euper:
lativ dDurd mest ausgedrückt werden.
Ebenfo wird, um den verminderten Grad zu bezeich—
nen, mindre, weniger, und mindst, am wenig:
ften, atten Beirsrtern vorgefest; 3. B. mindre syg,
mindst syg; mindre elsket, mindst elsket.
Die Fürwörter.
22. 6. Die personlichen Furwoͤrter (personlige
Stedord) sind: für bie