1. Om Vinter fly̋v e de tör Blaei omkring i e Lŭft.
2. De hör gelik op aa ſnee, ſ’aa bly̋ve e Vær egjen bær.
3. Kom Koll i e Kakkelen, at e Mjælk ſnar ka kom te aa kaag
4. Den goei gammel Mand er follen e gjömmel e Iis me e Heſt aa follen nen i de kaald Vand.
5. Han er döe faa ſie eller ſeis Uger ſin.
6. E Ild aa faa heed, e Kag e er jo heel bræn ſort nen ŭnder.
7. Han ſpis aa ltin e Æg ŭrren Saalt aa Pevve.
8. Mi Förre gör grov ŭndt, a troer a ha forlovven mæ.
9. A ha ven ve e Kŭŭn aa ſaaei hind et, aa hŭn ſaaei, hŭn vild aa ſei e Dætter et.
10. A vil heller alle göer et meer.
11. A gier die gelik jen aa e Øer mæ e Skee, din Afkat.
12. Vo gæer do hen, ſka vi gaa mæ dei.
13. De æ ſelle Tie!
14. Miet kjære Ban, bly̋v ſtanden hæer nen, de gal Gjæs birre dei ihjel.
15. Do har ven arte aa lær möie e dav, do maa gaa för hjem end di Anne.
16. Do er endnŭ it ſtor nok te aa drik en Flaſk Viin, do maa endno veis let mee.
17. Gaa, vær ſ’aa goei aa ſei din Söſte, at hŭn ſkal faa di Klæer ſy̋ ferre te jer Mor aa gör em reen me e Booſt.
18. Hai do kend ham, da va et kommen anneleres, aa et hai ſtanen bæer mæ ham.
19. Ven har ſtaael min Korre mæ e Kjöd.
20. Han lav et te, ſom om di hai beſtiel ham te aa tæſk; men di hai ſjel göer et.
21. Ven ha han fortaal den ny̋ Hiſtorre?
22. En maa ſkrig höt, for eiſen forſtæer han vos it.
23. Vi er træt aa ha Töſt.
24. Da vi kam hjem e Gaaravten laa di anne aallere u e Seng aa ſov grov haart.
25. E Snee er blöv en legen ved vos e Nat; man e Mon er et ſm̆elt.
26. Bag ved vort Hŭŭs ſtæe tre kön ſmaa Æveltræer me ſm̆aa ro̍d Ævelle.
27. Kand I it vint et lille Øieblik etter vos endno, ſ’aa gæe vi mæ jer.
28. Vor Bjerre er it möie höi, jes er möi höie.
29. I maa it dry̋v ſaaen Bön ſtrege.
30. Vomanne Pŭnd Woſt aa vi möin Bröd vil I ha.
31. A forſtaaer jer it, I maa ſn’ak et lille kon höie.
32. Hæer I it funden et lille Sty̋k vie Sef te mæ aa miet Boer.
33. Hans Broer vil býg ſei to ſmŭk ny̋ Hŭŭs i jer Kalge.
34. E Ord kam ham fra e Hjart.
35. De va regte a dem.
36. Var/War er de for ſmaa Foŭel ſom ſ’ærre oven aa den lille Mŭŭr.
37. E By̋nder hai brŭngen fem Stŭe aa ni Köer aa taal ſmaa Faar ŭrren for e By̋, dem vil de ſæel.
38. E Folk er e dav aalſ’ammel ŭd aa e Mark aa höſt.
39. Gaa kŭn, den brŭnn Hŭnd ſkal it göe die nove.
40. A kör mæ e Folk bag om e Eng i e Kon.
Stu120308, komplett, 2019-01-07