Quistrup (47111)

1. Om Vinter flyv’e di to̍r Blaei omkring i e Lu̾ft.
2. De ho̍r gelik op aa ſnee, ſaa blyv’e e Vær igjen bæ̛e
3. Kom Koll i e Kakkelen, at e Mjelk ſaa ka kom te aa kaag.
4. Den goei gammel Mand æ follen egjo̍mmel e Iis med e Heſs/Heſt, aa follen nen i e kaald Vand.
5. Han æ do̍ faa fin eller ſeis Uger ſin.
6. E Ild va ſaa heed, e Kag æ jo heel bræn ſort nen ŭnne.
7. Han ſpis aaltin e Æg ŭeren Saalt aa Pev’ve.
8. Mi Fo̍rre (?) go̍ grov u̾ndt, a troe, a hæ faalaav’ven mæ.
9. A ha væn ve e Kŭn aa ſaa̕ei hind et, aa hu̾n ſaa̕ei, hu̾n vild aa ſei hin Dætte et.
10. A vil helle elle go̍e et meer
11. A ſlæe die gelik jen aa e Ø̕e med e Skee, din Afkat!
12. Vo gæ̕e do hen, ſka vi gaa med dei?
13. De æ ſælle Tie.
14. Miet kjærre Ban, blyv ſtannen hæe nen, di gal Gjes birre dei ehjel.
15. Do ha læ meſt e dav aa væn ande, do maa gaa fo̍ hjem end di Anne
16. Do æ endo it ſtor nok te aa drik en Flaſk Viin, du̾ maa endn veis let me̕e og blyv ſto̍.
17. Gaa, væ̕e ſaa goei aa ſei din So̍ſte, at hu̾n ſka faa di e Klæe te je Moe ſy̾e ferre aa go̍ reen med e Boſt
18. Hai do kend ham, da va et kommen anneleens, aa et hai ſtannen bæe med ham.
19. Ven hæ ſtaael min Karre med e Kjo̍d?
20. Han lav̕et te, ſom om di hai beſtiel ham te aa tæſk, men di hæ ſjel go̍ret
21. Væn hæ han fotaal den ny Hiſtorre?
22. En maa ſkrig ho̍it, foe niſen forſtæe han vos it.
23. Vie æ træt aa hæ To̍ſt.
24. Davi kam tebag e Gaaeavden, laa di anne aallern i e Seng aa ſo͞v grov (haart)
25. E Snee æ blo̍v’en leg̕en ved vos et Nat, men e Mon æ et ſmelt.
26. Bag ved voet Hu̾u̾s ſtæe tre ko̍n ſmaa Æveltræe med ſmaa ro̍d Ævelle
27. Kan I it vint et lille Øieblik aa vos endno, ſaa gæe vi med je.
28. I maa it dryv ſaaem Bo̍nſtræg̕e.
29. Vo Bjerre æ it mo̍i ho̍i, je æ mo̍i ho̍ie
30. Vo manne Pu̾nd Wo ſt, aa vo mo̍i Bro̍d vil I ha?
31. A faaſtæ̕e je it, I maa ſnak et lille Kon ho̍ie.
32. Hæer I it fu̾nnen et lille Styk vie Sef te mæ aa miet/mint Bo̕e.
33. Hans Bro̕e vil byg ſei to ſmŭk ny Hu̾u̾s i je Hav.
34. E Ord kam ham fra e Hjart.
35. De va regde a dem.
36. Va faa ſmaa Foŭel ſerre dæ̕e ov’en aa e Mŭ̕e?
37. E Bynne hai brŭng̕en fem Stŭe, aa ni Ko̍̕e, aa taal ſmaa Faa̕e ŭrren faa e By; dem vild di ſæel.
38. E Folk æ e dav aaldſammel u̾d aa e Mark aa ho̍ſt.
39. Gaa kŭn, den brŭn Hu̾nd go̍ dei it nov̕e.
40. A hæ ko̍̕e med e Folk bag om e Eng i e Kon.

@ gesamt: kleines d mit Tilde
@ gesamt: Variation zwischen ŭ und u̾

stu120308, komplett, 2019-02-14