47052 Hellwitt/Helved
stu202202, WS 1-40, 2019-01-04
- I e Vinter flóie de tór Blai om i e Lŭft.
- Det hór ſnart op at ſnie, ſaa blyvver e Wæ egæn bær.
- Kom Kol i e Kakkelon, te e Mjelk ſnart begynner og kog.
- Den gŭi gammel Mand er med e Hæſt brŭſten egæmmel e Iis og fallen i det kaald Vand.
- Han dój for fie eller ſeis Uger ſen.
- E Ild var for hie, e Kager er jaa brænd hielt ſŭat nenynne.
- Han erre aaltid e Eg ŭrren Saalt og Peffer.
- E Fórre gór móye vie o mæ, æ trŭar, æ hæ gaŭen em óm.
- Æ hæ v æt red e Kŭhn og hæ ſoi hind det, og hŭn tæ, hŭn vild og ſeie te ſin Dætte.
- Æ vil heller it egæn gyer det tie.
- Æ ſleer Dei ſtras mæ e Madſke om e Ore, Dæ Afkat.
- Hvor geær Do hen, ſkal vi gaa med Dei?
- Det er ring Tier.
- Mit kjær Barn, blyv hær ſtoend næn, de vrie Gjes birre Dei ihjel.
- Do hæ edaŭ lear mieſt og hæ væt gŭi, Dæ maa go fór hjem end de Anne.
- Dæ er endno it ſtŭar nok, te og drik en Bottel Viin, Do maa fórſt endno veis ved den jen End og blyv ſtór.
- Go, vær ſaa gŭi og ſei Din Sóſter, hŭn ſkal ſy e Klær ferre for Jer Mŭar og gyar dem viea med e Boſt.
- Hæ Do kænd ham, ſaa hæ e gavven annelands og det ho ſtannen bær te for ham.
- Hvem hæ ſtaald mæ min Korre Kjód?
- Han ſtelt ſei ſaa, ſom om de ho beſtelt ham te og tæſk; men de hæ gye det ſjel.
- Hvem hæ han fortaald den ny Histori?
- Man maa raaf hóit, eiſen forſtær han vos it.
- Vi er treet og er tóſte.
- Da vi e Jaŭes kom tilbag, da lod de Anne i e Sæng o ſovve te de ſnarke.
- E Snie er e Nat blóvven liggend, men e Monas er en ſmolten.
- Bag vot Hŭs ſteæ trie ſmok Affild med rói Efild.
- Kan I it endno tóv et Oieblik etter vos, ſaa geæ med Jer.
- I maa it dryv ſaarren Bóenſtræger.
- Vor Bjerre er it móye hói, Jer er móye hóier.
- Hvor maanne Pond Póls og hvor maanne Bród vil I haa?
- Æ forsteær Jer it, I maa ſnak lit hóier.
- Hæ I it fŭnnen et Styk hvid Sief te mæ o min Diſk?
- Hans Brŭar vil byg ſei tŭ ſmok ny Hŭŭs i Jer Affildgaard.
- E Uar kom ham fro e Hjat.
- Det var ret gyar aŭ dem.
- Hvad ſerre deæ for Fovvel ovven o e Mŭŭr.
- E Bynne hæ brŭngen fem Stŭd og ni Kyar og tol Foar hen foran e By, dem vild de ſeel.
- E Faalk er aald der ŭd o e Mark og hóſt.
- Go kŭn, den brŭn Hŭnd gór Dei it.
- Æ er kyar med e Faalk bag óvver e Mai i e Kvon.
@8: Fórre unsicher ob F
@9: unsicher ob vild oder vilæ
@11,12,15,16: Do oder Dæ? Müssten alle Formen eigentlich gleich sein?
@16 unsicher am Ende, schwer lesbar
@25 unsicher bei Monas
insgesamt: schwer zu unterscheiden zwischen o und æ, dadurch können Transkriptionsfehler entstanden sein
