stu112585, WS 1-40, 2018-11-09
-----------------------------------------
Bogen 46979
Randrup
- Om Vinter flyver æ tör Blaed ond i æ Luft.
- De höer ʃtrax op mæ aa ʃnee, aa la bliv æ Voer boer
- Kom Kol i æ Kakkovn, te æ Mjolk ʃnart ka kom te aa kaaeg
- Den go ni gammel Mand er follen igjemmel æ Ies, aa er kom nen i æ kold Vand.
- Han er dóe for 4 eller 6 Uger ʃin.
- Æ Eeld var ʃaa varm, te æ Kag blóv heel ʃort nden unnar.
- Han ærrer oltier æ Æg uren Solt aa Pæver.
- Æ Fórrer gór móiw undt, æ troer der er Ga E aa end.
- Æ ha ven ve æ Küen ow ha ʃo'ei hin et, aa hun ʃo'ei hun vild ʃi et te ʃin Dætter.
- Æ vil it gór et meer.
- Æ ʃlaaw dæ ʃtras uner æ Oer mæ æ Gryʃkee din Avekat.
- Vo gær do hen ʃka wi gaa md dæ.
- De er ʃlet Ti’er.
- Mit lille Barn blyv her for næen, eiʃen birrer æ Gjos dæ ihjel
- Do har idav lært meʃt aa ven go'ei naa maa do gaa fór hjem end de Anner.
- Do er it ʃtor nok te aa drik en Flaʃk Vien endnaa, do maa fóʃt veis no meer aa blyv
ʃtòr.
- Gaa, aa væ ʃaa go'ei aa ʃi din Sóʃter, te hun skæ ʃy ʃin Moers Klæer ferre aa bóʃt em
mæ æ Bo'eʃt
- Ha‘ei daa kæ‘en ham, da vaar et it bluv’en ʃaav’en, aa de ha'ei ven bæ'er Faa ham
- Ven ha ʃtaa'el min Korre mæ Kjód i.
- Han bæ ʃo aa, ʃom de ha’ei beʃtilt ham te aa toʃkimen de har ʃjel gó'er et
- Vem ha faato’el ham den Hiʃtorre
- En maa óf hót eiʃen forʃtæer han vos it
- Vi er træt aa tóʃte.
- Bav vi i jaues kom tebag laa di Anner i æ Seng aa ʃov got
- Æ Snee er i Nat blóven liggen, men aa Moven er et ʃmeltet v æk
- Æ bag ve vort Huus ʃtæer tre ʃkóen Ævveltræer med rò Ævel’er
- Kan I it bi æ let ænaa, ʃaa vil vi mæ jer
- I ʃka it gó’er ʃaaveen Drengeʃtræ’er
- Vo Bjerre er it mói’er hy’e, jes d‘er mói’er hy’r.
- Vo manne Pund Kóld aa vo mói’er Bró vil I har.
- Æ farʃtæ’er jer it, I maa ʃnak e let hy’r.
- Har I it funnen et Styk wi’er Sef aa mint Bord.
- Hans Broer vil byg ʃæ to ʃkó’nn ny Hues i jer Kalgaard.
- Æ Ord kom fra æ Jart aa ham.
- De vaar ret æ ham.
- Va æ de for ʃmaa Fuel dæ ʃirrer aa den lille Muur.
- Æ Bu’er kom mæ fem Stuer ni Kó’er aa tol ʃmaa Faar, som han vild ʃæ’el
- Al æ Folk er nu aa æ Mark aa jo'ʃt.
- Gaa kun, den brun Hund gó dæ it undt.
- Æ er kó'er mæ æ Folk óv'er æ feg te æ Kvorn.
@10 Korrektur des Schreibers von gjòr zu gór
@23 Korrektur des Schreibers von og zu aa
