Halk - 46971
9. A hær wæen we æ Kuen aa hær ſaaei hind et, aa hun ſaaei, hun wild osſe ſei et te hind Dedde.
33. Hans Broe wil bÿg ſei to nÿ Huus i jer Haw.
(stu127178, 9,33, 2019-29-01)
46971, Halk
stu201008, 2019 – 02 – 03
- Om Vinter flyver di tör Blai egjemmel æ Luft.
- Et hör gelik op aa ſnee, da blÿver æ Væer bæer.
- Kom Kol i æ Oven, te æ Mjælk ſnart begÿnner aa kog.
- Den goi gammel Mand æ braet egjemmel æ Iis med æ Heſt aa follen i æ kaael Vand.
- Han er döe for fier heller ſeis Uger ſien.
- Æ Ild var for heer, æ Kager er jo bræend heel ſort unnen unner.
- Han ſpis oltid æ Æg urren Solt aa Pever.
- Æ Förre gör mæ möj vee, a troer a hær löven em egjemmel.
- A hær væen ve æ Kuen aa hær ſaaei hind et, aa hun ſaaei, hun vild o?ſe ſei et te hind Dedde.
- A vil heller it gör et igjen.
- A ſlæe dei gelik mæ æ Gryſken om æ Öre, Do Afekat.
- Vo gæe do hen, ſkal vi gaa mæ Dei?
- De æ ſkidt Tier.
- Mit kjærre Baen, blÿv ſtanner her neen, de ſlim Gjæs birre dei ihjel.
- Do hæer æ dau læer meeſt aa hær væen gild, do maa gaa för hjem ſom di Anner.
- Do æ inno it ſtor nok te aa drik æ Flaſk Viin ur, Do maa föſt veis et Graen inno aa blyv ſtör.
- Gaa, væ ſe goi aa ſei te din Söſte, hun ſkild ſÿ æ Klæer færre te ſin Moe aa göer em reen med æ Böeſt.
- Hai Do keend ham, da vild et hai kommen annerleres, aa et ſtöi bæer mæ ham
- Vem hæe ſtaael mæ min Korre mæ Flæſk fra?
- Han göe lis,,ſom di hai beſtiel ham te aa tæeſk, men de har ſjel göer et.
- Hvem hæer han fortaael den nÿ Hiſtorre?
- En maa ſkrig höit, eiſen forſtæer han vos it.
- Vi æ træt aa hæe Töſt.
- Lav vi kom tebag egaar Auden, da laa di Anner olleree i æ Seng aa var i faſt Sövn.
- Æ Snee i Nat blöven liggen ve vos, men æmon er en ſmelt.
- Æbag vort Huus ſtæer der tre köen Æviltræer mæ ſmaa rö Ævler.
- Kand I it vint indno et Öreblik aa vos, ſaa gæe vi med jer.
- I maa it drÿv ſaaent Bönværk.
- Vor Bjerre er it möi höi, jes er möi höier.
- Hvormanne Puend Pöls aa hvormanne Bröe vild I hae?
- A forſtæe jer it, I maa ſnak nover höier.
- Hæer I it funden et Stÿk hvir Seef te mæ aa mint Boer?
- Hans Broe vil bÿg ſei to nÿ Huus i jer Hav.
- E Oer kom ham fra æ Hjart.
- De var ret a Jer.
- Hvad ſirre der for Fauel auen aa æ Muur?
- E Bÿnne hai brungen 5 Stue aa ni Köe aa taal ſmaa Faar urrenfor æ Bÿ, dem vild di ſæel.
- Æ Folk er ædau olſammel ur aa æ Mark aa höeſt.
- Gaa kun, den bruen Hund göt dei it.
- A er köer mæ æ Folk der hen ebag aue æ Eng ind i æ Koen.
@8. e? n?
@9. „auch“; Buchstabe vor ſ nicht erkennbar
@19. „Korb“; zweiter Buchstabe nicht klar erkennbar
@19., 20. Satz 20 beginnt, ohne weitere Kennzeichnung, bereits in der Zeile vom 19. Satz
@20. Ende der Zeile; sieht aus wie zwei Kommata hintereinander; eventuell ein Trennungskennzeichen?
@1-40. Abstand zwischen den einzelnen Buchstaben innerhalb eines Wortes und zwischen zwei Wörtern ähnelt sich; manchmal schwierig zu erkennen, ob ein neues Wort beginnt oder ob es sich noch um das vorherige handelt
@27. „Augenblick“; zweiter Buchstabe nicht klar erkennbar
