2i4
XV. DE GENERE ET NEPOTIBUS BIRGITTÆ.
Tha gast thu ekke soffwit om nattena för
glædhi skuld oc genstan læt lion kalia sik
klærken oc skrifftadhe sik som sancta Bir
gitta liaffde hænne budhit. Tbær æpther wart
lion lyste[n] æptlier iordlibær. Oc the som
hænne skötto, sagdho tliæt omôgelikit wara,
at the kwnno finnas, iför thy at tliæt war
mællan ywl oc kyndelmæsso, jomffrun sagdhe:
gangen wt oppa thænua iordh höghen, som
ligger uær clostret, oc skrapen aff snyon,
tliær fan i nogh, swa sagde mik min modher
sancta Birgitta, som hær war nw genstan
nær mik. Oc the gingho wt oc fwnno i
sannindh at swa war, som iomtfrun haffde
sakt, oc aldrig wisto the tliær wæxa bær
förra. Tliær æpther bleff iomfFnm dödh oc
fördes liiit oc ligger hær mædh flerom sancta
Birgitta barnom k ).
Item ær wetande, at hær Birghe, sancte
Birgitte son, wart tösfwa 1 ) giffter, the första
hans hwstru beet fru Bænkta Glysingxdot-
ter m ), mædh hænne haffde han twa söner,
Wlff oc Gudhmar, æpther hænna dödh foor
han mædh sinne liælge modher til the liælga
graff oc thær wart han riddare. Oc nar han
war hem kommen mædh sinne hælge syster
sancta Katerine, oc the haffdo hem fört sinua
liælga modhers been °), Oc sidhan sancta
Katerina hans syster war ‘annat sin wtfarin
til Rom P), mædhan giffte lian sik annat sin;
the samma hans hwstru licet frw Mæritta i),
om han nakor barn liaffde mædh hænne tbæt
kan hwarieu r ) finnas. Oc nar hans syster
war hem kommen tha awitte hon sin brodher
sighiande: för thy att tiiu haffwer tik gifft
annat sin, för liuilket thu haffwer giort mothe |
gudlis wilia, Thy ékalt thu mista badha thina
söner. Huilket oc swa liændc , Thy at en '
k) Codex Aa hic addit: ”hennes moder giffte sig sedan och fick
en herre aff Jutelandh, her Haken Tott och fick med ho
nom en dotter, heet jomfrw Märete, hon fick en herre
Beet Emegisel Nilsson, och då kam Ulffåse i S. Birgitte
slect igen, effter samme her Emegisel war S. Birgitte
systerson”. De his rebus confer tabulam in fine et ”Hist.
Handl. af Samfundet f. utg. af Handskrifter rör. Scand.
Hist., Tom. I. pag. 1—14. De matrimonio Margarete, so
roris Birgitte, cum Nicolao Ingevaldson, hujus Erengislonis
proavo, non patre (vide 1. c. pag. 10, not. 24) nihil scimus,
quamquam errorem suspicamur, cum alia Birgitta Nicolaum
”generum” vocat (v. 11. Arch. perg. bref, I. n. 17).
l) Bis.
m) Hic irrepsit error praenominis, ut videtur, nam illa Bene
dicta, Birgero adhuc vivente, Johanni Ummereise, militi
Teutonico, erat nupta (B. Arch. p. bref, H. n. 2520); sed
verisimile videtur, sororem quandam hujus Benedicte et Ka-
terinæ, uxoris Karoli Ulfsson, Birgero in matrimonio tradi-
Itern er vetandis , at her Birge sancte
Brita son [var] tyssuer giffter; te första hans
hustru hon heett Bencta Glysingzdotter; meth
henne hade [han] tuå söner , Vlff och Gud-
mar. Effter hennis död foor han til te helga
graff meth sine moder n ) och war ter riddare;
och ner han war heemkommen meth sinne sy
ster helga fru Karin åff Boom, oc te hade
heemfördt sina helga moders been Och nogot
ter effter at hans syster helga fru Karin war
annat sinn vttfarinn til Boom för Closterens
bestånd oc privilegia, medan giffte her Birge
sig oc ten hustru het fru Meritta. Om han
noger barn hade meth henne, teth kunnom vi
inteth finna. Nær helga fru Kann war hem
kommen åff Boom, tå åuitte hon sin broder,
för teth at han hade sig gifft seiandes: Broder
for teth at tu gick annan tid til gififtemål,
huilkit tu hafwer giort mott Gudz wilia , tå
scalt tu mista båda tina söner. Huilket och
tam fuisse , cum Ingeborg Eriksdotter et Birgerum et Johan-
nem Ummereise ”generos” vocat an. 1374 (I. c. I. n. 1077).
n) In margine additur: ”1369 meth Pru Katherina”. Nordin
scripsit: ”item” pro: 1369.
o) Anno 1374, die 4 Julii Wastenas pervenerunt (sequimur an
tiquiora et igitur graviora testimonia; v. Buæum in Actis
Sanet, sæpe citatis pag. 463, n. 394).
p) Anno 1375 , tempore veris. Nam adhuc d. 25 Mart, domi
versatur (B. Arch. perg. bref I. n. 1133), sed d. 18 Maji
Albertus rex, Katerina foras profecta, monasterii patroci
nium suscipit (lit. in Diplomatario Örnhjälmii, Tom. IX. p.
387., asservato in Bibi. Acad. Antiquit.).
q) Pater erat Sigge Magnusson, miles, qui insignia ferebat
gentis, cui de prædio Winzatorp cognomen postea dabatur.
Martha est mortua inter d. 30 Sept. 1378 et d. 22 Augusti
1379 (v. B. Arch. perg. b. I. n. 1374 et 1449; II. n. 2412).
r) Nuspiam.

Nutzerhinweis

Sehr geehrte Benutzer,

aufgrund der aktuellen Entwicklungen in der Webtechnologie, die im Goobi viewer verwendet wird, unterstützt die Software den von Ihnen verwendeten Browser nicht mehr.

Bitte benutzen Sie einen der folgenden Browser, um diese Seite korrekt darstellen zu können.

Vielen Dank für Ihr Verständnis.