XV. 
DE GENERE ET NEPOTIBUS BIRGITTÆ. 211 
îomffru Ingegærdh Knutzdotter, Oc hænde thæt offta; at drotningen oc syster Ingegærdh fiu- 
gho badha aff eno rise Oc haffdo kærleken omgængilse sik i mællan i sinom barndo[m]s- 
tima. Oc thær æpther sidhan drotningen war kommen hær til riket at styra, Oc sy 
ster Ingegærdh Knwtzdotter war wordhin abbatissa liær i clostrit, ælskadhe drotningen 
hænne înykyt oc clostrit badhe för tliera kærleka omgangho, som the haffdo til samman i 
thera oppfödho oc swa för hænna hælga slækt skwldh. Tliær æppther naar drotni[n]g Phi 
lippa war kommen til riket, Tha læt drotning Margaretta hænta frw Katerina Knwtzdotter 
wt atf Norghe, som tha war wordhin ænkia oc skikadhe hona til at wara drotning Philippa 
hoffmæsterska oc thæt waradhe ey længe för thy at lion bleff dödh opp[a] Kalmarnah). Oc 
tliær æpther fördhes hon hiit oc iordadhes hær i Watzstena. 
Item ær wetandhes, at hær Karl Wlffson 1 ), sancta Birgitta son, han war næste barn 
frw Mæritta, han war tre resor giffter, hans första hwstru heet frw Katerina Gisla dotter k ), 
the andra heet fru Godha, hon war födh i Norghe 1 ), the tridhia heet fru Kadhrin, hær 
Kætil Glysingx dotter m ). Plær Karl war mykyt kater oc lustogher mau, tlio ælskadhe han 
iomffru Maria oc haffde jnnerleken kærlek til hænna oc sagdhe offta at hældher wille han 
æwerdelika i hælffwitte wara æn at the iomffrun gudhs modher skulle fiærkas n ) gudhi i al- 
dra minzsta mon. Naar sancta Birgitta haffde standit nakor aar i Rom, bödh war hærre 
hænne lata komma sina söner för pawan i sinom ridderlika skrwdh, hænne til witnes byrdh 
haa °) hon ware Oc aat the ærandhen matto faa thæs bættre framgangh, thær gudh haffde 
hænne antwardat at rykta, tha kommo the badhe til Rom, hær Karl oc hær Birge. Nakon 
tima thær æpther, at the waro tith kompne, tok sancta Birgitta them mædh sik badha oc 
gik för pawan, Tha haffde hær Birge sidh klædlie nidh oppa foot, Oc sit bælte, som han 
plægadhe bæra, Oc aldher klædder mædh höffwiskaste matto, Æn hær Karl haffde sik klæt 
mædh sin ridderleka skrudh om the matto, som the plægha som wærldena ælska, mædh 
silff bælte, dysing p) oc fating q) oc halsbandhe som tha war sidher, Oc haffde han oppa sik 
en hærmelins kiortil, Oc tlie skinnen fylte them all jnnan badhe owantil oc nidlian, oc syn 
tes nar han gik ællar rördhe sik, som the dywren haffdo warit ail liffwandis oc som lupw 
opp oc somlik nidh oc haffde hwart dywret ena förgylta klokko om sin liais oc en gui 
ring i mwnnen. Tha pawen haffde seet them badha sagde han til hær Birge: Tliu æst 
modhrenna son, Æn til hær Karl sagdhe han: Thu æst wærldenna son. Tha fyôl sancta 
Birgitta a kuæ för pawan oc bedhes ödhmyukliga sinom sonom synda afflösn, Tha tok pa 
wen oppa hær Karls bælte oc a andra thy han a sik haffde: thænna twnge ware honom 
nogh at bæra til synda boot. Tha sagdhe sancta Birgitta: O hælge fadher, skilen honom 
fran syndenar, iak wil skilia honom fran bæltet. Nu ær witande, at nar sancta Birgitta foor 
til the hælga graff, haffde hon try sin barn mædh sik, som war hær Karl, hær Birge oc 
sancta Katerina, oc II annor tiænista folk oc hælga mæstar Pædiiar oc priaren [o:-oren] i 
Alwastrom r ), swa at the waro widli VIII mænniskior oc tha oppenbaradhe war hærre sanc 
te Birgitte, at the skullen all igænkomma wtan en persona aff them, tha the kommo till 
Neapolim i Cecilie rike. Oc drotningen som tha ænkia war rædh för rikeno oc heet Johanna s ) 
h) Anno 1407 d. 12 Novembr. Wadstenis sepulta est (Diar. 
Vadsten.). 
i) Jam anno 1348, d. 8 Sept, legifer est Nericiæ (lit. orig, 
membran, in Archivo Regni) et sine dubio patri Ulfoni in 
hoc officio successit. 
k) Affirmari videtur ex eo, quod Karolus et Röricus Bonde, mi 
lites, vocantur generi a domina Birgitta Knutsdotter (in lite 
ris dat. an. 1349, d. 18 Oct. insertis vidimationi de an. 
1420 in Archivo Regni), cum Röricus uxorem haberet Mär- 
tham filiam Gislonis Elinason (Riks Arch. Perg. Bref, I. n. 
1675). Si Gislonis uxor Margareta re vera est filia Ambemi 
Sixtenson (Sparre), ut Bure affirmat in Genealogia sua ma- 
nuscripta (Bibi. Ups.), ”gener” hic significat maritum filiæ 
sororis (uterinae). 
l) De illa nihil scimus. Gydha nominatur in versione Latina 
legendæ Katerinæ, in Suecana vero Gitzla. 
m) Errat scriptor, nam filia erat Erici Glysing militis ; et Inge- 
burgis Eriksdotter, que nupta fuit Katillo Glysing, forsan 
erat soror Katerinæ (v. R. Arch. Perg. Bref II. n. 2596, I. 
n. 1077; cfr. II. n. 2520 et 3020). Illa gens cognomine 
Glysing, de Holsatia originem ducens, jam temporibus Magni 
Ladulås in Sueciam migraverat. 
n) I; e. recedere vel se removere. Cfr. Revelationes Birg. , lib. 
VII, cap. XIII, ubi hoc dictum Latine ita redditur: si 
possibile esset, quod ipsa in vno puncto minimo a dignitate 
in qua est a deo remotior fieri posset, ego magis ... elige 
rem Sic. 
o) Pro : ho = huilken. 
p) Monile ve torques, quem collo equites gestant; Ihre, Glos 
sar. Suio-Gothicum. 
q) Fascia ab humero transversum corpus cingens 1. c. 
r) Cfr. supra pag. 177, not. t. et 178, not. a. 
s) Buæus conatur probare (v. Acta Sanctor, sæpe laudata, pag. 
386 et 450) tertium maritum Johannæ, Jacobum de Mallorca, 
cujus obitum plerique ad annum 1374 referunt, jam tunc 
fuisse mortuum. Monendum tamen est Alfonsum eremitam 
in attestatione super art. 19 affirmare, Jacobum regem se- 
pulturæ Karoli affuisse.